Rasmus Holm imponerede Brian Lykke med sin ursamling. Nu er han tilbage i ’Watch Me’

I det nye afsnit af Euromans ur-podcast ’Watch Me’ har vært Brian Lykke igen fået besøg af urspecialist og manager Rasmus Holm fra Stæhr Preowned. Denne gang mødes de på restauranten Bar Amore på Frederiksberg. 

Rasmus Holm imponerede Brian Lykke med sin ursamling. Nu er han tilbage i ’Watch Me’

Sponsoreret af Stæhr Preowned. 

For under et år siden kunne Brian Lykke byde velkommen til 26-årige Rasmus Holm i Euromans ur-podcast ’Watch Me’, der dengang imponerede Brian Lykke med sin særlige ursamling, som blandt andet omfattede Bille Augusts gamle Vacheron Constantin Historique 49002 i platin fra 1990’erne.

Nu er urspecialisten Rasmus Holm tilbage i podcasten, og her fortæller han blandt andet, hvordan det går hos Stæhr Preowned, som specialiserer sig inden for køb, salg og bytte af eksklusive luksusure.

”80 procent af alt, vi sælger, er Rolex, og de er maksimalt 20 år gamle, så det er vores bread and butter. Men det, som jeg synes er det sjove, og som er min passion, det er alt det, der er lidt ældre, som har en kant, en historie og er lidt mere spændende i en eller anden facon. Det er klart noget, vi prøver at udvikle os på,” siger Rasmus Holm. 

”Og du har det jo med at finde nogle ret vilde ting,” tilføjer Brian Lykke. 

Rasmus Holm imponerede Brian Lykke med sin ursamling. Nu er han tilbage i ’Watch Me’

I dagens anledning har Rasmus Holm blandt andet medbragt A. Lange & Söhnes Little Lange 1-model i 18 karat hvidguld med diamantbesat krans.

”Den har en helt exceptionel skive,” siger Rasmus Holm. 

”Den er fuldstændig magisk,” indskyder Brian Lykke. 

”Det er dybblå skive, som skifter farve alt efter lyset, og så har den en stjernehimmel, som forandrer sig alt efter, hvordan man reflekterer den. Det er eminent lavet,” siger Rasmus Holm. 

I afsnittet har Brian Lykke også medbragt en række ure, som han vil vise frem, blandt andet et Rolex Cellini. 

Rasmus Holm imponerede Brian Lykke med sin ursamling. Nu er han tilbage i ’Watch Me’

”Det er jo et specielt Rolex-ur, for det er jo alt det, som Rolex ikke er. Det er hvidguld, et manuelt værk, perlemor og nogle underlige horn, der kan bevæge sig. Men samtidigt er det et meget fint ur med god finish,” fortæller Brian Lykke. 

”Det er virkelig et crazy ur. Hele Cellini-linjen er ret sjov. Det er opkaldt efter Benvenuto Cellini, som var skulptør, billedhugger, guldsmed og en meget speciel og kontroversiel figur. Han lavede fx en bombastisk selvbiografi, hvor han tilstod tre mord. Men hans kunstneriske side er enormt anerkendt, især for det guddommelige udtryk. Og det er nok der, at Rolex har fået inspirationen til Cellini-linjen,” fortæller Rasmus Holm og fortsætter: 

”Det er første gang, at Rolex laver et ur, hvor det ikke er funktionen, der er i højsædet, det er ren æstetik.”

”Og det er lige præcis dét, jeg synes er spændende,” siger Brian Lykke.  

Du kan høre meget mere om alle de ure, Rasmus Holm og Brian Lykke har taget med til bordet på Bar Amore, i det nye afsnit af ’Watch Me’, der er bragt i samarbejde med Stæhr Preowned, på alle podcastplatforme og på YouTube lige her: 

Stæhr Preowned

Henning Stæhr A/S blev grundlagt i 1949 og er i dag et familiefirma, der drives af tredje generation - med en stærk tradition for kvalitet og pålidelighed. 

De lancerede i 2025 Stæhr Preowned, hvor de finder, kuraterer og videreformidler de nøje udvalgte high-end ure fra verdens mest prestigefyldte mærker som Rolex, Cartier, Patek Philippe, og mange flere. 

Se deres kollektion og læs mere på staehrpreowned.com.