Morgenpost: 26.08.15: Francis Ford Coppolas nevø og en af Wes Andersons foretrukne skuespillere
Foto: Cory Kennedy

Morgenpost: 26.08.15: Francis Ford Coppolas nevø og en af Wes Andersons foretrukne skuespillere

Oliver Enné har igen brugt sine internetfærdigheder til at give dig viden og tips om de bedste ting på internettet.

Jason Schwartzman blev født ind i Hollywood. Hans onkel er Francis Ford Coppola, mens Nicolas Cage og Sofia Coppola er hans fætter og kusine. Som 17-årig fik han sin debut i Wes Andersons kultklassiker 'Rushmore', hvor han spillede over for Bill Murray, og siden har han været blandt de første på rollelisten til Wes Andersons film. I USA er han lige nu aktuel med filmene 'The Overnight' og '7 Chinese Brothers'. Og i dag sætter Morgenposten fokus på ham.   
___________________________________________________

Jason Schwartzman gæster Bret Easton Ellis' podcast

Jason Schwartzman er gæst i den nye episode af Bret Easton Ellis' podcast. Her taler de om tv-serier, nepotisme i Hollywood, David O. Russells berygtede vredesudbrud under optagelserne til 'I Heart Huckabees' og mere.  
___________________________________________________

'The Overnight'



I programmet taler de også om filmen 'The Overnight', som Schwartzman spiller en af hovedrollerne i. Jeg har ikke set den, men den ligner noget for sig. Se traileren foroven.
___________________________________________________

Jason Schwartzman for Band of Outsiders



Schwartzman har flere gange stået model for tøjmærket Band of Outsiders. Her en række af polaroiderne fra mærkets 2009 efterår lookbook.
___________________________________________________

"Why don't adults have more sleepovers?"

 

I 'The Overnight' spiller Schwartzman over for Adam Scott, der blandt andet har medvirket i tv-serien 'Parks and Recreation'. Som del af filmens lancering lavede The New York Times' T Magazine denne korte film, hvor de to taler om film-spoilers og hvorfor voksne mennesker ikke overnatter hos deres venner.
___________________________________________________

Schwartzmans familie



Schwartzman er søn af Talia Shire ('The Godfather', 'Rocky'), hans onkel er Francis Ford Coppola og hans fætrer er Roman Coppola og Nicolas Cage. Her kan du se Coppola-familetræet, som The Hollywood Reporter har sammensat. Sikke en familie.    
___________________________________________________

"It’s a bizarre feeling"



"Yesterday George Clooney had his arm on me and we were getting a picture taken and I was having a Jean-Paul Sartre moment where all I could feel was his hand on my shoulder. There were no cameras, there was no line, there was just the hand of George Clooney on my shoulder. I was like, 'This is incredible, that’s George Clooney’s arm on my shoulder.'"

Interview med Jason Schwartzman fra et af mine yndlingssites The Talks fra 2012. 

___________________________________________________

Musikeren Jason Schwartzman



Schwartzman laver også musik under aliaset Coconut Records. I 2007 udgav han sit debutalbum 'Nighttiming', hvorfra singlen 'West Coast' var en af mine favoritter. I musikvideoen ser vi den verdensberømte skateboarder Mark Gonzales skate gennem gaderne i Tyskland iført et hvidt fægtersæt. Videoen er god, sangen er endnu bedre.

___________________________________________________

Det var alt for i dag. Tak, fordi du læste med. 

Morgenpostens redaktør, Oliver Enné, kan følges på Twitter og Instagram, og kan kontaktes direkte på oliver(at)verdensbedstenogensinde.dk

Du kan altid følge Euroman på Facebook her.



Se, hvad vi ellers skriver om: Morgenposten