Hurra - vi har endnu engang strikket en ny udgave af Danmark eneste originale mangasin til mænd sammen til dig. Og du kan godt glæde dig, for der er masser af læsestof og inspiration at hente.

På forsiden har vi i denne måned Kim Bodnia, der i et grundigt interview fortæller om kunsten at spille skuespil og forsvinde dybt ind i sine roller.

”I gamle dage ville ingen klage over, at Peter Schmeichel blev kastet væk fra sin kone, en måned før han skulle til EM, for det var kun naturligt, at han tog i træningslejr. Derfor har det altid undret mig meget, at det skulle være så fantastisk, at man bruger lidt tid på en filmrolle. Jeg rendyrker det jo, gør det til en livsstil i stedet for blot at betragte det som et stykke arbejde," fortæller Bodnia i portrættet.

Vi fortæller historien om en af de mest erfarne operative terrorister i Afrika, undersøger hemmeligheden bag Ajax Amsterdam, der bliver ved med at producere nogle af verdens bedste spillere, og tegner et portræt af det bizarre makkerpar Simon Spies og Mogens Glistrup.

Ni herboende udlændinge giver deres syn på dansk design, vi har lavet modeserier i Hong Kong og på Floss i København og der er masser af inspiration af hente til din forårsgarderobe. I denne måned vil abonnenterne modtage en særlig forside, der er fri for tekst og har et andet billede af Kim Bodnia på coveret (se herunder).

Læs lederen fra det nye nummer: Du skal ikke tro, at janteloven er noget.

God læselyst!