Kalder alle fodboldfans: Ny bog om ikoniske trøjer er glimrende læsning

Bogen ’Klassiske fodboldtrøjer’ sætter spot på og fortæller historien bag hundredvis af ikoniske fodboldtrøjer.

Kalder alle fodboldfans: Ny bog om ikoniske trøjer er glimrende læsning
Offentliggjort

Er du, kære læser, omtrent på alder med denne skribent, vil du aldrig glemme VM i 1986. 

Det danske landshold anført af Michael Laudrup, Preben Elkjær, Søren Lerby og Morten Olsen, der indtog Mexico, slog Skotland, udraderede Uruguay, vandt over Vesttyskland – og så smed det hele væk i 1/8-delsfinalen mod Spanien. Alt sammen kommenteret af Svend Gehrs.

Men lige så stor opsigt, Sepp Pionteks hold vakte med sit besnærende spil på banen, lige så megen opmærksomhed fik danskernes bolsjestribede, røde og hvide Hummel-trøje. Den glemmer man heller aldrig, og den er selvfølgelig blandt de udvalgte i den nye bog ’Klassiske fodboldtrøjer’ – eller på originalsproget ’Classic Football Shirts’.

Bogen sætter spot på og fortæller historien bag hundredvis af ikoniske fodboldtrøjer. Fra den bolsjestribede ’86-trøje, til Frankrigs stilfulde kamptrøje fra EM i 1984, over Maradonas trøjer fra hans år i SSC Napoli og Beckham og Cantonas trøjer fra Manchester United, til Thierry Henry og Zidanes VM-trøjer for Frankrig.