Manden bag Gasoline Grill: ”Jeg spiser oftest på denne restaurant, fordi de har sindssygt gode vine, kompetent betjening og så bare god middelhavsmad” scroll-down

Manden bag Gasoline Grill: ”Jeg spiser oftest på denne restaurant, fordi de har sindssygt gode vine, kompetent betjening og så bare god middelhavsmad”

Klaus Wittrup smagte en rigtig burger på en diner som 16-årig, da han i 1992 var udvekslingsstudent i USA. Det gjorde Thy-drengen til en selverklæret burger-nørd, og da han i 2016 fik lyst til at åbne sit eget sted, vidste han, at han kunne lave en fandens god burger. Her fortæller ejeren af Gasoline Grill om tage på roadtrip med sin kone, at være uden mad i flere dage i Lapland, og hvor man skal spise sine burgere i New York.

Af Teis Jeppe Gørtz
Foto: Santiago de la Vega
Gastro Euroman

Hvad har været dit bedste måltid?

”De bedste måltider kommer som regel ud af ingenting, og når man mindst forventer det. Forrige sommer var min kone og jeg på roadtrip i Portugal. På vores hotel spurgte vi efter gode steder at tage hen og spise. De nævnte en lillebitte by med 200 huse ved kysten, som hedder Azenhas do Mar. Vi blev fortalt, at vi skulle køre igennem byen og helt ned til vandet, hvor byens eneste restaurant lå. Jeg kan godt lide, når det bliver autentisk og hemmeligt.

Vi kørte derned, og så lå restauranten på kanten af havet ved klipperne. Udsigten var 180 grader vand med Atlanterhavets vilde bølger. Vi trådte ind, og der var neonrør i loftet og plastikstole og plastikborde, det var helt nede på jorden, og så var der fuldstændig pakket med lokale.

Menuen stod på portugisisk, og det var kun fisk og skaldyr. I Portugal har man den regel, at man ikke serverer fisk inde i landet, selv hvis du bare er et kvarter væk fra kysten, fordi så er det ikke friskt længere. Vi bestilte krabber, rejer, blæksprutter og langhalse. Det var et orgie af mad, smagte helt fantastisk, og så fik vi en regning på 60 euros, selvom vi havde givet den gas og også havde fået øl, kaffe og dessert.

På vores tur fandt vi ud af, at der lå mange af sådanne steder i Portugal. Jeg var vildt overrasket over, hvor god maden er i Portugal. Det har ellers et totalt dårligt ry. Men jeg synes faktisk, at man i Portugal er bedre til fisk og skaldyr, end italienerne er, og det siger jo rimelig meget. Vi fik ikke ét dårligt måltid på vores rejse. Maden er billig, og servicen er god. Tjenerne har ikke den der arrogance og er bare glade for, at man er der og synes, at deres land er fedt.”

Hvad har været dit værste måltid?

”Igen et måltid fra en roadtrip. Min kone og jeg elsker at rejse på den måde. Vi var i USA og kørte rundt i Rocky Mountains, Utah, Nevada og alle de stater der. Da vi kørte rundt på motorvejene i Utah, som er et sindssygt flot ørkensted med røde klipper, og hvor der er meget varmt, begyndte vi at blive sultne og så en afkørsel, hvor der lå en diner. Det lignede sådan en rigtig diner med stål på fronterne, lave vinduer og fladt tag. Det så virkelig godt og autentisk ud. Jeg er en total sucker for diners; ’dér skal vi hen!’

Da vi kom indenfor, var der ingen andre gæster. Det var fuldstændig tomt. Personalet virkede nærmest, som om at de var overraskede over, at der kom gæster. Vi var dog enige om at give dem chancen og sagde til hinanden: ’Hvad kan vi bestille på denne menu, som de ikke kan fucke op?’ Jeg bestilte chicken fried steak, som er en paneret bøf, hvor man får spejlæg og hash browns til, og som smager pissegodt, hvis det er lavet rigtigt. Min kone bestilte blueberry pancakes med bacon til.

Og så kom min chicken fried steak ind på bordet, og jeg fik taget én bid: ’Det her er fordærvet. Det kan jeg jo ikke spise, for så bliver jeg syg,” udbrød jeg til min kone. Kødet smagte bare off. Det var surt, som oksekød bliver, hvis det ligger for længe. Selv æggene virkede off.

Det er første og eneste gang, at jeg fået noget mad, der var så klamt, at jeg har nægtet at spise det. Personalet var totalt ligeglade. Jeg bad om regningen, tjeneren spurgte: ’Vil I have en doggybag, så I kan få maden med som take-away?’ Jeg var sådan: ’Øh, nej tak!’ Jeg har prøvet at spise noget, som gav mig madforgiftning, men det her var værre.”

Hvad er den bedste madby i udlandet?

”Tokyo. Der er så sindssygt mange spændende ting, man kan prøve. Alle køkkener er repræsenteret og repræsenteret virkelig godt. Nogle af de bedste pizzaer i verden kan du få i Japan. Nogle af de bedste franske restauranter ligger i Japan. I Japan kan bittesmå steder på gadehjørner eller på togstationer være verdensklasse.

Det er måden, man går op i håndværk og hele tilgangen til råvarer. Japanere er så detaljeorienterede og perfektionistiske. De nørder ting. Fx med pizzaer har man bare gået ind og sagt: ’Hvordan perfektionerer man pizzaer?’ De har sat sig, nærstuderet pizzaer og er bare gået over gevind.

Jeg er også ret vild med ramen, og det laver de også helt fantastisk. Philipp Inreiter fra Slurp Ramen anbefalede mig at spise på et lille sted i Shinjuku, hvor man får Mazesoba nudler. Det ligger i en meget lille bygning, som i sig selv er ikonisk, og der er altid lang kø, når det bliver frokost. Jeg nyder at sidde og betragte, hvad de lokale bestiller, og måden de agerer på. ’Det vil jeg også prøve at spise.’”

Se, hvad vi ellers skriver om: Kokke, Interview, Mad og Burger