Oasis, Sade og Wu-Tang Clan optages i Rock & Roll’s Hall of Fame

Nu står det klart, hvilke artister som indlemmes i Rock & Roll Hall of Fame.

Oasis, Sade og Wu-Tang Clan optages i Rock & Roll’s Hall of Fame
Offentliggjort

Rock & Roll Hall of Fame har natten til tirsdag dansk tid annonceret, hvilke artister som skal optages i den eksklusive klub af legendariske musikere. 

I forvejen er Paul McCartney, Fleetwood Mac og Lou Reed alle at finde, men nu tilføjes artister som Oasis, Phil Collins, Iron Maiden, Sade og Wu-Tang Clan også til listen.

Prisen møder ofte stor kritik fra visse musikere, der er utilfredse med, at artisterne ikke er så rock & roll, som navnet ellers antyder, og Liam Gallagher har da også tidligere kaldt prisen for en wanker-pris.

Men ud fra hans nyeste udtalelser på X lader det til, at der foreløbigt er dømt våbenhvile i den krig.

En anden artist, der heller aldrig har lagt skjul på sin kritik, er forsanger i Iron Maiden, Bruce Dickinson.

”Hvis vi nogensinde optages, vil jeg afvise – de får sgu aldrig mit korpus derind… Rock & Roll musik hører ikke til på et museum i Cleveland,” udtalte han tilbage i 2018.

Tiden må vise, hvorvidt de reelt tager imod prisen eller ej, når den store optagelsesceremoni finder sted den 14. november i Peacock Theater i Los Angelses.

Her er den samlede liste over de nye tilføjelser til Rock & Roll’s Hall of Fame:

  • Oasis
  • Phil Collins
  • Billy Idol
  • Iron Maiden
  • Sade
  • Joy Division/New Order
  • Wu-Tang Clan
  • Luther Vandross
  •     

 Early Influence

  • Celia Cruz
  • Fela Kuti
  • Queen Latifah
  • Mc Lyte
  • Gram Parsons

   

 Musical Excellence

  • Linda Creed 
  • Arif Mardin 
  • Jimmy Miller 
  • Rick Rubin 

   

Ahmet Ertegun Award

  • Ed Sullivan