Mads Hilbert arbejder med det ufuldstændige, den spændte overgang mellem skitse og færdigt værk. Han er et rutinemenneske, men lader sig gerne skubbe ud i verden, hvor der hele tiden dukker kunst op, han gerne vil se.
Mads Hilbert: ”Vi bliver gladere af at omgås kunst, måske glemmer vi bare at lægge mærke til det”
Billedkunstner Mads Hilbert cykler hver morgen fra sit hjem på Nørrebro i København til sit atelier på Amager. Han holder af at træde ind i det halvtomme, kirkelignende lagerrum og lade arbejdet med malerierne tage over. En tændt radio, små mobile træskamler, grøntsagskasser med pensler, grej og oliefarve er alt, han har brug for for at give sig hen til de tanker og ideer, der ligger bag hvert eneste strøg. Lige nu arbejder han på de værker, der til januar skal udstilles på V1 Gallery i København.
AT OMGÅS KUNST føles for mig som at trække vejret. Jeg tror på, at vi som mennesker bliver gladere af at omgås kunst, måske glemmer vi bare nogle gange at lægge mærke til det. Kunst bevæger os, også når vi ikke synes, den siger os noget.
JEG KOMMET UD i mit atelier tidligt om morgenen, og så går jeg i gang med at male. Jeg arbejder meget tæt på gulvet, jeg kravler rundt og sidder på taburetter, som jeg har samlet hen ad vejen.
DET ER, NÅR jeg maler, at jeg er i kunsten. Indimellem prøver jeg at læse, men jeg er ikke så teoretisk som kunstner, selv om jeg kan mærke, det gavner mig, når jeg så får det gjort.
Der er et forarbejde med fotografier, og jeg sidder ved bordet og laver skitser, men det er, når jeg maler, at jeg opdager, hvor jeg skal hen.
