Hovedret til 4 personer,
giver ca. 2 liter
Varm & sursød kvæde-kartoffelsalat
1 kg faste kartofler
Groft havsalt
Skrub eller skrab kartoflerne, og læg dem i en gryde. Hæld koldt vand på, til det kun lige dækker, og tilsæt salt. Læg låg på, og bring vandet i kog. Skru herefter lidt ned for varmen (det skal stadig koge). Kog kartoflerne i 12-15 minutter. Tag gryden af varmen, og hæld vandet fra. Læg låg på igen, og lad dem stå i 5 minutter, eller indtil du kan håndtere dem. Pil kartoflerne. Skær kartoflerne i 1 cm tykke skiver, og kom dem op i en stor bred skål – i en lille skål går kartoflerne lettere i stykker. Hæld en kogende lage hen over kartoflerne, og bland det hele forsigtigt sammen. Vent i minimum 15 minutter, før du serverer salaten, ellers har kartoflerne simpelthen ikke tid nok til at suge smagen til sig.
Sursød lage:
100 g rensede kvæder m. skind
80 g pillet løg
½ øko-citron, skal
heraf 1 dl balsamisk æbleeddike
2 dl vand
80 g lyst rørsukker
6 friske laurbærblade
15 hele allehåndefrø
6 hele nelliker
8 hele, røgede hvide
peberkorn
1 strejf af chiliflager
10 g havsalt
Skær kvæder og løg i meget tynde skiver. Tag skallen af citronen af med en kartoffelskræller. Kom det hele op i en gryde, og tilsæt resten af ingredienserne. Læg låg på, bring det hele i kog, og kog i 3-4 minutter.
Tip: Salaten smager også godt kold dagen derpå.
KLIK HER OG SE KARTOFFELSALAT MED FERSKEN OG TOMATLIMEDRESSING