Danske WhoMadeWho spiller på årets Coachella: ”Det hele er meget opkørt”
WhoMadeWho er endnu en gang at finde på plakaten til en af verdens største musikfestivaler, Coachella. I sidste weekend spillede de for tredje gang på festivalen, og næste weekend gør de det hele igen. Vi har talt med DJ og trommeslager Tomas Barfod om, hvordan det føles at optræde på Coachella.
Af: Mads WalterAf: MadsWalterAf: Mads WalterFoto: Mark Hunter
HVIS DU
STADIG ikke har set
videoer fra Justin Biebers karaokelignende optræden på den amerikanske
musikfestival Coachella, er det lidt af en bedrift. Faktisk burde det kun kunne
lade sig gøre, hvis du er indehaver af en dumbphone.
De seneste dage har
det nemlig været tæt på umuligt at undgå Coachella i sit feed, da den første af
festivalens i alt to weekender blev afholdt i Californien.
Coachella, der
i år kan fejre 25-års jubilæum, har, siden vi indtrådte i de sociale mediers guldalder, fået
tradition for at generere en nærmest astronomisk omtale. Det sker,
når massevis af influencere samles for at overvære de største internationale
musiknavne og dele oplevelsen på diverse sociale medier. Derfor omtales
festivalen også som ‘influencer-olympiaden’.
Tilmed
livestreamer festivalen samtlige koncerter på deres YouTube-kanal, så selvom du
ikke nødvendigvis befinder dig på festivalpladsen, kommer du efterhånden ikke
tættere på en virtuel festivaloplevelse.
Nogen, der
rent faktisk befandt sig på selve festivalpladsen, var den danske elektroniske
trio WhoMadeWho, som med deres tredje optræden på Coachella har cementeret sig
som et internationalt navn. Vi har talt med DJ og trommeslager i bandet, Tomas
Barfod, om hvordan det er at optræde på Coachella.
Et særligt kendetegn for Coachella er de mange billboards som står placeret i vejkanten på vej mod festivalpladsen. I år fik WhoMadeWho også lavet deres eget.Foto: Mark Hunter
Nu var det
jeres tredje gang på festivalen, men hvordan er det at spille på Coachella?
”Denne gang
var virkelig hektisk, for jeg endte med at være vågen i 24 timer. Da vi fløj
derover, vågnede jeg klokken 05 om morgenen med kæmpe jetlag. Kort tid efter
kørte vi ud mod festivalpladsen og hang lidt ud med nogle venner backstage. Da
vi så skulle spille, endte vi simpelthen med at spille en back-to-back-koncert
med Adriatique (schweizisk DJ-duo, red.) frem til klokken 04 om natten, og jeg
kom først i seng igen klokken 05.”
Hvordan
opstod det, at I pludselig skulle spille med Adriatique?
Annonse
”På den
elektroniske scene er der generelt en meget uformel og venskabelig stemning. Vi
skulle oprindeligt begge spille en time hver, men så endte vi med at aftale
internt, at vi bare slog det hele sammen.”
For en som
aldrig har været på festivalen, kan du så ikke prøve at beskrive stemningen?
”Man ved
egentlig aldrig rigtigt, hvad man kan forvente, da det i høj grad er en
influencer-festival. Den første uge er primært influencere, mens den anden uge
er mere for almindelige mennesker. Jeg kan huske sidste gang, vi spillede, hvor
jeg kom til pladsen dagen inden vores koncert, og jeg synes bare ikke, det var
en vibe. Jeg skrev til de andre drenge, at de ikke skulle forvente for meget,
men det endte alligevel med at være helt fantastisk, da vi spillede.”
Hvad synes
du om, at der er så mange influencere?
”Så længe min
spilleoplevelse er god, generer det mig egentlig ikke. Men jeg har også været
der nogle gange uden selv at spille, og jeg må sige, at den godt kan være lidt
overfladisk. Det hele er meget opkørt, fordi det ligger så tæt på Los Angeles.
Generelt har de en lidt anden måde at holde festival på, end vi er vant til
herhjemme, for eksempel på Roskilde, hvor alkohol fylder meget. På Coachella er
folk klædt vildt på og lidt mere skarpe, fordi de skal tage billeder til
Instagram, men det generer mig egentlig ikke.”
Foto: Mark Hunter
Hvordan var
publikum til koncerten?
”Virkelig
godt, og det telt, vi spillede i, er bare superfedt. Det minder egentlig ret
meget om en kæmpe natklub, hvor der skabes en helt særlig stemning blandt
publikum.”
Hvorfor
tror du, at Coachella har valgt at booke jer igen?
”Vi er blevet
et internationalt navn, som også optræder på andre store festivaler i Europa.
Vi har også spillet på den italienske Kappa Futur og den spanske festival
Sónar. Jeg tror også, at vi er et navn, der passer meget godt ind i programmet
med vores elektroniske univers. Grundlæggende virker vores koncept bare.”
Hvordan
adskiller Coachella sig ellers fra festivalerne herhjemme?
Annonse
”Det hele er
meget mere opkørt, fordi det er verdens største celebrities, der optræder og
kommer på festivalen. Jeg kan mærke den vanvittige hype, når jeg hører, at
Kardashian-søstrene er på pladsen. Hele backstageområdet er også bare skørt.”
Foto: Mark Hunter
Hvordan
forbereder I jer, inden I skal på scenen?
”Jeg har brugt
rigtig lang tid på at finde nogle unikke numre, som ingen andre har. I flere
måneder op til har jeg haft dialoger med unge producere, som deler tracks med
os. Derudover har jeg også redigeret en del af vores egne sange, så de blev
særligt tilpasset Coachella.”
Selvom I nu
har optrådt på Coachella tre gange, er det så stadig noget særligt?
”Første gang
var klart den mest specielle, fordi vi ikke anede, hvad vi skulle forvente, og
stemningen endte med at være sindssygt god. Men det er altid ret fedt. Det er
lidt som med en pizza – den smager altid godt.”
Bliver man
aldrig træt af at spille på Coachella?
”Jeg tror, at
hvis vi ikke længere kan mærke en forbindelse til publikum, så vil jeg ikke
nyde det på samme måde. Det var nemlig tilfældet med Röyksopps (norsk duo,
red.) koncert, som jeg overværede efterfølgende. Det virkede, som om publikum
havde glemt dem, og at de ikke var vant til at spille for sådan et crowd.
Bagefter slog det mig, at Coachella egentlig kun er et fedt sted at optræde,
hvis man mærker energien fra publikum.”
Undskyld mig, men hvis det her var for enhver, kunne alle jo gøre det. Det er jo det, det at være cykelrytter handler om. At blive ved, selvom man tror, man ikke kan.