På Twitter har manden inde i Chewbacca, Peter Mayhew, offentliggjort en række fremragende fotos fra før verden – og Star Wars-serien – gik af lave.

Der findes næppe en filmserie, der er omgivet af så meget interesse som Star Wars. Derfor vækker det også jubel langt ude i krogene af internettet, at skuespiller Peter Mayhew på sin Twitter har delt en lang række fine billeder fra optagelserne til Star Wars.

Billederne inkluderer blandt andet en afslappet Carrie Fischer, der solbader med sin stunt-double samt nogle tidligere versioner af C3PO’s kostume. Flere af billederne har været vist før, men derfor er det alligevel et rart gensyn med et filmhold i sin storhedstid, før Jar Jar Binks kom ind og ødelagde festen.

Se flere af billederne herunder.