Eskadrillechef: "Jeg bruger Euroman som pejlemærke"

Da jeg ringer til Hans Henrik Grøn på Skype, toner han frem på mobilskærmen iført sin ørken- og sandfarvede uniform fra Flyvehjemmeværnet. Han er på arbejde. I Malaga i Sydspanien. Herfra flyver et dansk overvågningsfly dagligt på patruljering over Middelhavet som led i Frontex – EU's agentur for grænsekontrol og kystvagt, der forsøger at holde narko- og menneskesmuglere i skak.

Hans Henrik Grøn er dansk eskadrillechef. Han er til daglig også logistikdirektør for vindmølleproducenten Siemens Gamesa. Og så er han Euroman-læser gennem mere end 20 år. Det er derfor, jeg har ringet ham op.

Har du Euroman med i Spanien?

”Ja, det ligger lige herovre,” siger han og peger hen mod et bord på hans lille kammer. ”Jeg har rejst meget både med forsvaret og i mit civile liv, og I er næsten altid med. Hernede har en af mine folk allerede haft fingrene i det, og det kommer nok til at gå på omgang.”

Og du har læst det gennem mange år. Hvordan begyndte det?

”Jeg har altid været interesseret i mode og går meget i butikker. Da jeg fandt ud af, at I var de bedste til at dække mode, kom jeg ombord, og selv om jeg ikke længere er helt ung og næppe kan gå for at være en model længere, så er det stadig interessant at følge med i tidens tendenser og studere jeres bud på god beklædning, ure og solbriller.”

Er vi gode til mode?

”Ja, det synes jeg. Personligt har jeg selvfølgelig med årene udviklet en stil, som passer til mit job og mit familieliv, og jeg ville blive glad, hvis I oftere kom med gode, praktiske tips til mænd som mig. Nogle gange skal Euroman være legebarnet, men I må også gerne løfte pegefingeren. Jeg bruger Euroman som pejlemærke, og fx er det jeres fortjeneste, at jeg har en særlig skjorte fra Sand.”

Er modestoffet det vigtigste indhold i Euroman?

”Det er vigtigt, men med årene kom jeg hurtigt til at holde meget af jeres store portrætter, og det er dem, jeg læser med størst grundighed i dag. Det er spændende og lærerigt at læse et portræt som det af Flemming Østergaard (Euroman #307, red.), hvor han åbner op om både svære perioder og succeserne. Om både hans storhedstid og faldet fra tinderne. Selv om han har modtaget en dom, så er I ikke fordømmende, men lægger hans historie nøgternt frem, og på den måde får jeg som læser indblik i nærmest en hel livscyklus og kan gøre mine egne konklusioner. Jeg er sikker på, at jeres interviewpersoner føler sig godt behandlet af jer, også selv om I går tæt på de mindre gode oplevelser, som vi alle kommer ud for. I kan være kritiske, men I er det med respekt og med et glimt i øjet. Jeg kender ikke til andre medier herhjemme, som kan det samme.”

Tak, det er præcist, hvad vi stræber efter hver eneste måned. Har du en fast procedure, når du læser magasinet?

”Jeg bladrer det først hurtigt igennem og læser din leder som det første. Det er ikke for at smigre, men sådan er det. Derefter studerer jeg modesiderne og læser et par af de faste ting – E-matrixen, Auto-cv’et og En kvinde, vi kan li’, som jeg synes, har taget en flot, æstetisk drejning. Jeg noterer samtidig, hvad I har af større artikler, og dem finder jeg så frem i stunder, hvor jeg har tid for mig selv til bare at læse. Nu begynder mine børn også at læse med. På det seneste har min søn været meget interesseret i iværksætteri, og her kunne jeg jo fra far til søn bidrage med Euroman og artiklen om Jesper Buch (Euroman #309, red.). Det, synes jeg, er herligt.”

Sig til, når han flytter hjemmefra, så giver vi ham et godt tilbud på et abonnement.