Op gennem 2010’erne blev det i serieverdenen mindre cool at beskrive kærlighed som en ting, vi mennesker har brug for. Det korte serieformat overtog fra det lange, og kærligheden fyldte forsvindende lidt i de bedste fortællinger.

I ’Girls’ ville Hannah gerne finde ro – også gerne med en fyr – men det passede bare ikke sammen med den store drøm om at være ’sin generations stemme’. I ’Atlanta’ var Earn og ekskæresten Van egentlig som skabt for hinanden, men alligevel blev hun ved med at glide ud af hans hænder og forvirrede sind. Og i ’Better Things’ har Sam nu over fire sæsoner nærmest ikke haft tid til kærlighed, fordi karrieren, veninderne og de tre døtre fylder det hele.