Det kan snyde, sådan som Peter Sommer kommer gående. Klædt i sort, en mandag i januar og med et nyt album under armen, hvor de første linjer lyder:
”Lad mig forlade dig, før du forlader mig.”
Man kunne fristes til at tro, at her er endnu en sortsynet trubadur, hvor barndommen var forsømt, ungdommen skæv og voksenlivet fyldt af skuffelser. Men sådan er Peter Sommer ikke, og sådan er hans sange ikke. Tværtimod. Mens mange forskere mener, vi rammer bunden lykkemæssigt midt i livet, har Peter Sommer det omvendt. Han føler, at han i en alder af 45 er ankommet.
”I 10 år har jeg i interviews sagt, at jeg kom lidt sent i gang og lidt tilfældigt ind i det her show. At jeg kun kunne seks akkorder. Men nu vil jeg ikke sige det mere. Jeg har ellers egentlig altid haft det lidt stramt med det at træde op og underholde og tage ansvar for det show, som folk har betalt penge for. Det har været den lidt hårde del af det. Nu er det anderledes. Der har været en bevægelse, hvor jeg nu kan skride ud over mig selv og ikke være så forbandet bange for, hvad enhver i lokalet måtte tænke. Det afspejler sig i musikken. Jeg gør det, som jeg tror på, og som jeg tror på, er mig.”
