Sommertid er chinotid. På en gang tækkelige og afslappede sikrer et par chinos dig i de fleste af de lune måneders begivenheder, måske lige med undtagelse af bryllupper.
I år er sommerens mest behagelige bukser blevet en tand mere behagelige med mere vidde i benene og mere plads i skridtet. Nogle af dem har endda elastik i livet. Du er næsten over i træningsbukser, men ikke helt så doven i udtrykket.
Det betyder et par bukser, du nærmest ikke har lyst til at tage af hen over de kommende måneder. Med et par traditionelle khakifarvede chinos ville den slags svineri hurtigt kunne ses, men det er der råd for i år, hvor mange mærker satser på blåt. Farven skal gerne være mere klar end marine, men mindre lys end himlen.
Den er blå på en måde, der sagtens ville kunne gøre det ud for dine klassiske jeans, og inspirationen for mange mærker ligger i år i den klassiske franske arbejderuniforms indigoblå toner.
Men lidt mere mørkeblå er heller ikke noget dårligt valg, hvis du ikke er i helt så iøjnefaldende humør.
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.
