Outdoor-bølgen har på blot fem år efterladt fyrstelige aftryk i modebilledet. Det er efterhånden blevet helt legalt at sidde i offentligt rum og diskutere over en øl eller grøn te, om man er mest til Arc’teryx, Salomon, Patagonia, The North Face eller Klättermusen. Det er dejligt befriende, men i vores øjne er der dog ét brand, der bliver groft overset i den samtale: Nike ACG.
Sportsgiganten fra Portland har alle dage været en frontløber, når det kommer til teknisk innovation i sko- og tøjbranchen, det var fx en af de første virksomheder til at lægge ordre hos GORE-TEX®, så det bør ikke komme som en overraskelse, at de også har en sublinje dedikeret til et aktivt outdoor-liv, der er fuldt på højde med andre brands i samme genre.
Forkortelsen ACG, der står for ’All Conditions Gear’, giver det meste væk: Underlinjen er lavet til, at man, ja, kan klare sig i alle tænkelige terræner og vejrsituationer – om du skal bestige Mount Everest, hike i Los Angeles’ bagende varme eller bare se smart ud en vindblæst efterårsdag på gaden i London.
Annonse
Linjen kom officielt til verden i 1989 som en forlængelse af Nike Hiking, der havde set dagens lys i 1981, og gemmer på et snert af hippie i sine designs og farvevalg, hvilket skyldes inspirationen fra den langhårede klatregruppe ved navn The Stonemasters, der besteg bjerge i USA iført håndværkerbukser (fx Carhartts ’Double Knee Pants’) og løbesko fra Nike.
Det ses blandt andet i ACG’s første rigtige kommercielle hit: den Tinker Hatfield-designede Nike ’Mowabb’-sneaker, forfaderen til Huarache-modellen, der var en af de første trail sneakers.
ACG har altid været linje for eksperimenter, men også teknologiske landvindinger. Fx implementerede ACG i midten af 00’erne den såkaldte RECCO-teknologi i deres ’Sabotage’-jakke, som gør det muligt at finde skiløbere og snowboadere, hvis de skulle blive fanget i en lavine.
Udstyr betyder noget. Det har Nike alle dage været bevidste om. Nu er du det også.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
