Foto: Privat

Se Charter McCloskeys mest kiksede tøjstile gennem 7 billeder fra hans private fotoalbum

Vi har bedt komiker Charter McCloskey fra 'TurboModul' udpege sine største stilkiks i løbet af livet. Kom blandt andet tilbage til 80'erne i Thy, hvor alt fra Tøj & Sko var hip-hop og se alle de hurtige frisurer, han har haft.

Ingen kan sige sig fri for det.

Når vi kigger fotoalbummet igennem, finder vi alle kiksede og mindre heldige stilperioder fra vores liv. 

Det gælder også for den 37-årige komiker Charter McCloskey.

Charter McCloskey (tv.) og makkeren Lars Therkildsen, som sammen blandt andet står bag satireprogrammet 'TurboModul' på TV2 Zulu. De har været venner siden barndommen, hvor de især dyrkede hip-hoppen. Foto: Andreas Houmann

Her tager han dig med i sit private fotoarkiv og udpeger det grimmeste tøj, han har gået i.

1. Lars og jeg i alt det bedste fra Tøj & Sko (slut-80'erne)

Vi er en 7-8 år og befinder os i Thy. Lars Therkildsen, som senere kommer til at blive min arbejdsmakker, er min ferieven i barndommen. Han er opvokset på Amager, men har bedsteforældre i Østerild, så i alle ferier og mange weekender er han i Thy, hvor jeg er fra. Vi bliver venner, fordi vores bedsteforældre bor på samme vej, og vi føler os begge sådan 'out of place' og ikke helt som de andre. Hip-hoppen er også en fælles ting.

Jeg har lige opdaget rappen, fordi jeg får MC Einars 'Den Nye Stil' af min mormor i fødselsdagsgave, og allerede dér bliver det musikken for mig. Selv om jeg på det tidspunkt også tror, at Shu-bi-dua og Mek Pek er hip-hop.

Lars og jeg begynder at indspille rap på båndoptagere, og på dette billede poserer vi for at få lavet et albumcover. I vores musik skriver vi om på børnesange som 'Tinge-linge-later, tinsoldater', så personerne altid ender med at blive skudt. Det er meget hårdt det hele.

Du kan ikke købe hip-hop-tøj i Thy i slutfirserne, så tricket er at gå i den lokale Tøj & Sko og finde noget, der er alt for stort i størrelsen og gerne en trøje med hætte. De bagvendte kasketter er også helt random, og der står nok navnet på et eller andet tømrerfirma på dem. Skoene er sådan nogle 'boogie-støvler', hvor der er high tops og stor flip. BMX-cyklerne i baggrunden fuldender looket. Fuld skrald.

2. Ægte hip-hopper i folkeskolen (1995)

Nu er jeg blevet en del ældre og klogere på, hvilke mærker der er hip-hop og ikke er. Skoene er et par British Knights, bukserne er fra Hangers og så har jeg en Dready-hoodie på, og det er, inden det bliver pop, vil jeg gerne fastslå. Min starter-cap er Fighting Irish, fordi jeg er halv irlænder: 'Nårh okay, sikke et budskab jeg alligevel kører', tænker jeg.

Charter McCloskey

37 år, er halv irlænder og opvokset i Østerild i Thy.

Er komiker og den anden halvdel af duoen 'TurboModul', som han dannede i 2008 med vennen Lars Therkildsen. Sammen driver de også det århusianske produktionsselskab Grasværk, hvor McCloskey er Creative Director.

Komikeren er især kendt for sine karakterer brugtvogns-
forhandleren Tonni Bonde, lystløgneren Fjeder og teenageren Jacob Ditzel.

Har tidligere haft et atelier i Hasselager.

Bor i dag i København med sin kæreste og søn.

Det hele skal se 'fresh' ud, og attituden skal være hård. Min attitude og tøjstil, der skiller sig meget ud i Thy, kommer mig ikke til gode i skolen. På dette klassefoto er jeg allerede blevet smidt ud af to skoler - og senere får jeg sparket på en tredje også. Lærerne ser sig altid sure på mig, og jeg vil stadig hævde den i dag, at de har et ligeså stort ansvar for, at jeg ikke kunne styre mig i timerne - i hvert fald på den første skole.

Når der bliver smidt ting og skidt ind ad vinduerne, kommer lærerne op og henter mig hver gang for at rydde det op, selv om jeg ikke har noget med det at gøre. På et tidspunkt er der også indbrud på skolen, og der begynder de at skrive rundt til de forskellige elevers forældre, at deres børn skal holde sig fra at lege med mig. Hvorfor fanden skulle en 4. klasseselev lave indbrud? Come on. Alt den uretfærdighed gør bare, at jeg modarbejder dem endnu mere.

På den tredje skole bliver jeg taget af en lærer i at stå og pudse næse i en udstoppet ugle, hvilket er noget af det mest mærkelige, jeg nogensinde er blevet taget i. Ret hurtigt efter bliver jeg også smidt ud der.

3. Donald Trump-hår (efterskoletiden)

Hvad sker der for det øreguf i siden? Der er kommet sådan en hel krølle på. Mit hår bliver underligt Donald Trump-agtigt, når jeg lader det gro vildt. Kønt er det i hvert fald ikke.

Jeg går nu på efterskole, hvor der kommer styr på min ballade, fordi jeg opdager, at den har konsekvenser for andre også. Jeg oplever heller ikke at blive stigmatiseret mere. Efterskoleopholdet er i den grad skyld i, at jeg bliver i stand til at komme på gymnasiet efterfølgende.

I weekenderne tager vi nogle gange hjem til mine forældre for at rappe og optræde. Faktisk hænger den mikrofon altid i loftet på mit værelse, så jeg også optager, når vi holder fester, så jeg kan lytte til bagefter, hvad vi snakker om. 

Det er rigtig sjovt og spændende at høre de optagelser igennem i dag, fordi selv om vi virkelig tror, vi er 'the shit', er vi bare nogle børn, der bitcher. 

4. Høj underbuks og en hæmoride (2013)

Jeg står i et DSB-toilet og spejler mit sølle look. Jeg har fået en hæmoride, og når der går hul på sådan én, skal man gå med bind. Men hvis man har boxershorts på, kan I godt forestille jer, hvor langt de skal trækkes op for, at et bind gider at hjælpe. Det er ikke et særligt stolt tidspunkt i mit liv. Altså, jeg får ikke meget sex i de uger. Selvværdet er lavt. Når dine underbukser sidder så højt oppe, bliver du meget bevidst om, at du har dem på. Alt føles bare weird. Bindet er jo også meget stort, for det skal holde på det hele. Det er en voksenble nærmest.

Når vi snakker stilkiks ved dette billede, er det kun underbuksernes placering - og bindet selvfølgelig - som jeg ikke er stolt af. Jeg er stadig vild med sådan en 80'er retrostrik-trøje, som jeg tidligere har kaldt for 'Cosby-strik', men det skal man nok passe på med i dag. Bæltet er lavet i flet, og det går jeg også stadig med.

Jeg husker tydeligt, da der går hul på hæmoriden nogle dage forinden billedet. Jeg er henne hos en, jeg ikke kender specielt godt og drikker nogle øl. Jeg ved godt, at jeg render rundt med en hæmoride, men jeg er slet ikke forberedt på, at der kan gå hul på den. Pludselig mærkes det, blodet strømmer ud og jeg kan ikke sætte mig ned. Jeg har det stramt. Min kæreste på det tidspunkt og jeg er uvenner, så da jeg ringer hende op og siger, at hun skal hente mig, svarer hun vredt:

"Gu gider jeg fucking ej," og smækker på.

Jeg ringer omgående igen.

"Du henter mig, og det er nu."

"Hvad sker der?"

"Du henter mig, og det er bare nu. Virkelig, virkelig, virkelig."

Da hun endelig kommer, må jeg forklare hende situationen og spørge efter en plastikpose i bilen, for når jeg sætter mig, så.... plask.

5. Damesolbrillen (2012)

Jeg er til en vis grad ret forfængelig, og det kommer til udtryk på dette foto. Jeg har lige købt nye solbriller og føler mig virkelig lækker med dem på. Jeg er gået efter en model, som jeg ikke har set på andre før. Sådan har jeg det altid med tøj og ting. Det må gerne være lidt svært at få fat i. Jeg finder disse Ray-Ban-briller, som jeg synes er meget lette og behagelige at have på. De passer også godt til den stil, jeg prøver at ramme på fotoet. Sådan en italiensk levemand.

Lige efter købet inviterer jeg min ekskæreste ud at spise frokost. Brillerne og min nyvundne selvtillid skal fejres. Under frokosten kommer tjeneren over til vores bord og begynder at rose mig for mit valg af solbriller. Jeg tænker, at det er lidt underligt, men bliver samtidig også smigret. Stemningen ændrer sig dog få sekunder senere, da han slutter af med at sige:

"Men det er ikke alle, der kan bære en damemodel."

Først tror jeg, det er for sjovt. Jeg spiller med: 'Jaja, det ved jeg da godt, at de er'. Men da han forlader os, googler jeg straks modellen for at opklare det, hvilket er den situation, I kan se på billedet. Det er min ekskæreste, der fanger det ydmygende og komiske øjeblik. For tjeneren har ret. Jeg finder konsekvent kun kvindelige modeller med brillerne på. Min dag går fra total solskin til at være virkelig træls. Jeg gider ikke at tabe ansigt ved at gå fra restauranten eller tage brillerne af, men lader som om, det er med vilje. Vi bestiller dog ikke dessert. Bagefter er jeg heldigvis i stand til at grine af det. Brillerne får jeg byttet.

6. Mullet-perioden (2014-2015)

 

Jeg kan godt lide ting, der er kitsch og campy. Min ven og jeg havde igennem længere tid snakket om, at vi skulle have mullet, men vi sagde alligevel til hinanden: 'Du tør jo ikke, når det kommer til stykket'. 'Fandme jo, nu gør jeg det sgu', sagde jeg så til sidst. 

Der er bare nogle frisurer eller noget tøj, som du allerede fra start af er i tvivl om, det holder, og det betyder som regel, at det ikke holder. Sådan var det med min mullet. Jeg bærer frisuren i to år, men klipper totten i nakken af, da jeg bliver far, der passer den pludselig ikke til mit nye billede af, hvordan jeg bør se ud. Nu vil jeg gerne være lidt mere jordnær.

Når jeg kigger på billeder af mig selv med mullen-frisuren, tænker jeg altid, at det ikke lige var det hår, jeg skulle have valgt. Også fordi jeg i forvejen har et særligt udseende, og når jeg så kører en mullet, kommer jeg hurtigt til at se white trash ud.

7. Ufrivilligt pisgult hår (2015)

I har nok lagt mærke til, at mine stilkiks handler meget om hår og forskellige frisurer. Dette foto, som er fra en sketch i 'TurboModul' er et godt eksempel på, hvordan mit arbejde kan diktere det hår, som jeg også bliver nødt til at have i mit civile liv. Til sketchen får jeg farvet mit hår fuldtændig platinblond, og processen tager hele seks timer. Farven er så kras, at min hovedbund begynder at bløde, og jeg får sårskorper.

Efter optagelsen er jeg til casting på en lille rolle i Mick Øgendahls komedieserie 'Tomgang', og på det tidspunkt har jeg fået udgroninger, men de er så vilde med den lyse farve, at de beder mig om at beholde den. Desværre er optagelserne først senere på året, så jeg render fast i det lyse hår og skal endda få det farvet med den helt store tur igen, når optagelserne begynder. Så hovedbundssårene kommer tilbage, og jeg har dette forfærdelige afblegede hår i et halvt år. Det værste er, at den oprindelige sketch i 'TurboModul' ikke engang ender med at blive brugt.

Hvordan vil du beskrive din stil i dag?

Jeg er håbløst fortabt i 80’erne og 90’erne og kan lide alt derfra. Jeg vil gerne repræsentere den periode på en eller anden måde. Min psyke og mit udseende hænger også meget sammen. Hvem bliver ikke gladere at have lækkert tøj på?

Jeg kan godt lide, at der skal ske nogle forandringer indimellem med min stil. Det skal ikke være så kedeligt. I øjeblikket har jeg fået en ting for kopivarer fra Indien eller Kina. Falske Adidas-shorts, ting med stavefejl eller sådan noget 'busted'. Jeg synes, at kriminelle fra russiske forstæder ser fede ud. De går nemlig i kopivarer. Stilen har fået navnet Gopnik. Der er en ligegladhed i deres tøj, som fascinerer mig. Samtidig vil de gerne fremstå som om, at de har penge til de rigtige produkter.

At finde fede kopivarer bliver mit næste eventyr. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Stilguide, Stil, Satire og Foto