Sommeren er impulsiv. Og doven. Man har lyst til at gå ud ad døren om morgenen uden at vide, hvor mange grillpølser, genstande og græspletter senere, man går ind ad den igen. Og man har lyst til ikke at gardere sig med ekstra tøj til en byge eller en eventuel indbydelse til middag på Amalienborg.
Om sommeren har vi lyst til mageligt tøj, der dur fra morgen til sent og dag efter dag. Men naturligvis er der forskel på, hvor uformelt det kan være, afhængig af om fødderne trasker rundt i Rørvigs plantage, danser i Københavns kødby ellerstryger afsted i Londons City.
Vi har forsøgt at komme fra den ene yderpol til den anden med denne guide til let og velventileret fodtøj til enhver situation, hvor solen skinner. Og lad nu være med at rynke alt for meget på næsen ad sandalerne. Bare mandetæer bliver stort i år.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.