Tiden er inde til at lægge de stramme bukser på hylden scroll-down

Tiden er inde til at lægge de stramme bukser på hylden

Moden går i ring, siger man. Alligevel er der ting, ingen af os burde ønske tilbage til det forjættede land, der hedder Populær. De stramme bukser er et godt eksempel på dette. Vi tegner et portræt af the skinny fit, der efterhånden har udtjent sin værnepligt og gerne må glemmes for altid.

Af Magnus Fuglsang Søgaard
Foto: Getty Images
Mode Euroman

Paris 2003. Til lyden af trommer og tråd går den ene model mere hulkindet end den anden ned ad catwalken med sur mine og dårlig attitude. Modellerne med Kurt Cobain-inspirerede frisurer er enten iført smalle blazere, læderjakker, stribede T-shirts, striktrøjer med V-hals eller lange halstørklæder i en farvepalet domineret af især rød og sort. Men set i dagens lys er det vigtigste stykke tøj på catwalken det, der er at finde på benene: De ekstremt stramme bukser.

Det lyder som et modeshow, den franske tøjkæde The Kooples (stiftet i 2008) kunne lave i dag, men der er i stedet tale om Dior Hommes FW 2004-show ’Victim of the Crime’. Et show, der i dag er kendt for at være definerende for Dior Hommes daværende kreative direktør Hedi Slimanes signaturlook – også kendt som ’heroin chic’, der bedst blev forklaret af Tom Ford: ”Målet er at se ud, som om du har set alt, gjort alt, været overalt. Det er et intimiderende look, og narkotika-tingen er en fortsættelse af alt det. Hvis du ser ud, som om du har været ude hele natten, fremtryller det alle disse billeder i dit hoved.”

’Victim of the Crime’-showet var et opgør med 90’erne, der var domineret af rappernes kærlighed for ekstremt baggy bukser, mens de fleste grungemusikere sværgede til Levi’s 501’ere eller et par straight fit fra Lee eller Dickies. Men selvom det allerede dengang varslede en ny æra, var det nok de færreste, der regnede med, at måden, mænd verden over ville gå klædt de næste mange år, ville blive defineret lige præcis her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bukser