Man har så travlt i Frankfurt

Offentliggjort

Kan du lide biler har det næppe forbigået din opmærksomhed, at der for tiden er biludstilling i Frankfurt. En kæmpe biludstilling, hvor man ironisk nok får gået så meget, at selv den mest benhårde bilhader til sidst ender med at kigge længselsfuldt på de udstillede biler – hvem der bare kunne køre rundt.

Naturligvis var Hr. Motorredaktøren på pletten, men jeg skåner dig for den store reportage og nøjes for en gangs skyld med lidt billeder med ledsagende ord i telegramform.Citroën Tubik

Efter finanskrakket har nye værdier som glæde og fællesskab sneget sig ind i bilverdenen. De to hyrede modeller er tydeligvis ikke eksponenter for nogen af delene, men til gengæld rammer konceptet Tubik rimelig godt de nye værdier. Bemærk i øvrigt ligheden med Citroëns gamle kassevogn i bølgeblik H1.Toyota FT-86 II

Alt godt kommer til den der venter, men Toyota er så længe undervejs med deres nye folkeracer, at det er blevet aktuelt med et facelift... til og med til det værre. Måske lige Salon René-agtig nok efter motorredaktørens smag.Peugeot HX1

Et smukt koncept, som nok aldrig bliver til noget. Fronten skulle dog ifølge pålidelig kilde gå igen på den kommende Peugeot 208. Det gør dørene næppe.

Ford Evos

Apropos sære døre, så tjek dette ellers rigtig lovende koncept fra Ford. Man ser for sig, hvordan folk uhjælpelig bliver låst ude fra deres bil på diverse parkeringspladser. Men konceptet er den flotteste europæiske Ford siden, ja skal vi helt tilbage til 1970’erne?Volvo Concept You

Bliver den næste Volvo S80 mon en firedørs coupe i stil med Mercedes CLS, Audi A7 og Jaguar XJ? Concept You kunne tyde på det. Jeg håber, de ændrer kølerhjelmen og bevarer den uhørt lækre kabine. Den stolte mand tv er i øvrigt designchef Peter Horbury.BMW Concept E

BMW stiller op med den halvkedelige elbil i3, der vist oven i købet bliver virkeliggjort. Så hellere den elektriske scooter Concept E, der giver mig lyst til at tage motorcykelkørekort

VW Buggy

Udstillingens største nyhed var uden tvivl VWs nye mikrobil up! Nyheden tegner til at blive den mest folkelige Folkevogn siden den, der bare hed Folkevogn – og at det ikke bare er en sparegris men en glad og inspirerende bil vidnede dette Buggy-koncept og flere andre kreative fortolkninger om.Maserati Kubang

Et mine absolutte yndlingsbilmærker har til min store skuffelse længe truet med at bygge en SUV, og her er den så Maserati Kubang. Bilen du mangler som en sten i skoen.

Ferrari 458 Spider

Af en Ferrari at være har 458 altid været et rimeligt low key-design, præget at rene flader uden andre modellers rigdom af snedige luftindtag og andre visuelle detaljer. En stil der står godt til den nye åbne version, der minder umiskendeligt om den klassiske 308 GTS.Jaguar C-X16

Det lignede en poetisk hævn da indiske Tata-motors overtog ærkebritiske Jaguar, men minsandten om ikke mærket faktisk har vundet ved det nye ejerskab. Efter år med nærmest suicidal mangel på opfindsomhed pibler der frem med gode ideer. Fx C-X16, der mere end ligner en kommende XK8.