Milano er storslået og charmerende. Tilpas stor til, at du kan fare vild, men også tilpas logisk og overskuelig til, at du kan finde en metrostation, der bringer dig i mål. Hver gang jeg er i Milano, er det blevet en tradition at tage forbi pladsen foran domkirken. Som om det at stå og kigge op på den imponerende katedral forbinder kroppen med byen og forståelsen af, at nu er man her virkelig.
Man befinder sig i Norditaliens største by, der er kendt for business, fashion og design. Milano er alt det og meget mere. Byen har både gader spækket med luksusbutikker på stribe, men også pittoreske baggårde og små (parkerings)pladser med interimistiske barer og up-and-coming spisesteder. Her er historiske museer, paladser og brutalistiske bygninger, men også grønne parker, blå kanaler og gule sporvogne.
Milano er en by med ekstremt velklædte mennesker, og søndag er som i de fleste andre katolske storbyer dedikeret til familien og det at spise sammen. Derfor finder du ofte hele familier, der går tur sammen før eller efter maden.
Og maden, ja, Milano er fyldt med restauranter; traditionelle, high-end, trattoriaer, barer, caféer og de mere entreprenante. Går du efter lokale retter, så prøv den fløjlsbløde og safrangule risotto alla milanese, den simredybe ossobuco eller den panerede skaftkotelet costoletta alla milanese, der efter sigende er fundet omtalt i dokumenter helt tilbage til 1148.
Efter nogle hæsblæsende år som general manager hos Joe & The Juice i New York, flyttede Aleksander Eng til Cypern for at cykle og komme ned i tempo. Siden har han åbnet et pizzeria og et luksushotel på øen, og …
Han er eksstatsminister, enkemand og arbejdsnarkoman. Og så har han lige fortalt hele Danmark om sin største sorg: tabet af datteren Signe, der som 24-årig tog sit eget liv, kort efter hendes far havde nået mag…