Få 7 opskrifter fra restaurant Marv & Ben

Marv og ben, haler og tæer, ører og tunger. Det er, hvad der diskes op med pårestaurant Marv & Ben, og der samles bær, urter, nødder, og der syltes og tørres. Få 7 opskrifter fra restaurantens chefkok Frederik Hvidt.

Få 7 opskrifter fra restaurant Marv & Ben
Offentliggjort

Frederik Hvidt står bag restauranten Marv & Ben, der ligger hyggeligt på to etager i Snaregade i det indre København i det, som Frederik Hvidt selv kalder for ’et gastronomisk værtshus’. Han har tidligere bl.a. arbejdet hos Mielcke & Hurtigkarl, men droppede den raffinerede gourmetmad til fordel for det, man kunne kalde det uklassiske danske køkken – det er fx griseører og -tæer og kalve- og lammetunger og ureelle udskæringer, der er på menuen hos Marv & Ben.

Men det er ikke af den grund simpel mad, for der syltes og tørres, og folkene på stedet kalder da også deres køkken for et ’præserveringskøkken’. Og det vil tydeligt fremgå af opskrifterne her (hvor visse af retterne skal påbegyndes hele og halve år før servering!).

I marts i år fik Marv & Ben af Michelinguiden den for et sted som Marv & Ben meget ærefulde Bib Gourmand – en udnævnelse, der gives til restauranter, der serverer god til prisen-mad.

Den fulde femretters menu med aperitif, vin, kaffe/te, vand og petitfours koster 925 kr., mens en treretters kan fås for 325 kr. To eller fire retter er også en mulighed samt vin a la carte. Marv & Ben har åbent kl. 18-22, mandag til lørdag.

KLIK HER og se Frederik Hvidt's 7 lækre opskrifter