Det er en af den slags dage, man som arrangør af en begivenhed i København kun tør drømme om. Solen står højt på himmelen i hjertet af byen, hvor folk ved middagstid er ved at fylde gården foran Pumpehuset. Der er musik, vinbar med gode priser og glade mennesker. Den egentlige attraktion finder sted indenfor i selve Pumpehuset, og to timer inde i arrangementet kører kedlerne allerede på højtryk med to propfyldte etager med naturvintørstige mennesker i alle aldre.
Begivenheden, det drejer sig om, er Fri Vin 2018. Det er femte gang, at importørerne Rosforth & Rosforth, Petillant, Winewise og Lieu-Dit arrangerer festivalen, der af mange regnes for at være en af de vigtigste i verden. Det skorter heller ikke på profiler. Ikoniske producenter såsom Radikon, Frank Cornelissen og Frederic Cossard er til stede, og de 1.000 billetter til det fuldkommen udsolgte arrangement forsvandt også på ingen tid.
– Der er sket meget siden den første festival for 10 år siden. Dengang var det primært forbeholdt en lille del af branchen, men nu sidder folk simpelthen klar ved tasterne for at sikre sig en billet. Naturvin er på sin vis blevet mainstream, og som man kan se, tiltrækker festivalen folk i alle aldre, siger Stefan Jensen, indehaver af Winewise og vinbaren Terroiristen.
Man træder ikke nogen over tæerne ved at kalde Fri Vin en mere løssluppen vinsmagning, hvis man sammenligner med de gængse på markedet. Bevares, der står spyttespande (gemt godt væk under bordene), men de fleste undlader at bruge dem; den frie vin skal ikke i en spand – den skal indenbords.
Er intentionen at få en lille skid på undervejs, gælder det også om at drikke alle smagsprøverne, for man skal kæmpe sig frem til standene i Pumpehuset, som hvis man skal være ærlig, nok ikke helt har plads til 1.000 mennesker, hvis man skal nå at smage vin fra ret mange producenter i løbet af de otte timer, hvor festivalen er åben. Når man får kæmpet sig frem, er det ydermere med risiko for, at vinmageren er smuttet fra sin stand, højst sandsynligt fordi han eller hun er i færd med selv at få en skid på, når nu der er festival i byen.
En af dem, der ikke har forladt sin stand, er australske James Erskine, der har vinhuset Jauma i Adelaide Hills. Han har i dagens anledning iført sig et blomstret forklæde, måske som en hyldest til bierne og blomsternes trivsel uden pesticider i nærheden. Undertegnede besøgte tilbage i 2013 Jauma. Dengang var det svært at opdrive naturvinproducenter i Australien, og herhjemme var det heller ikke en ting på daværende tidspunkt. Men fem år senere har hele seks producenter fundet vej til København i anledning af Fri Vin.
"For mig at se er Danmark det vigtigste sted for naturvin i verden. Danskerne værdsætter det. Her er økologi normalt, så folk er nok mere indstillede på den slags vine, man finder her", siger James Erskine, hvis vinetiketter er prydet med hans søns børnetegninger.
Også blandt gæsterne fornemmer man, at interessen fra udlandet er stigende. Ikke så få svenskere har taget turen over Øresund for at finde vej til Fri Vin i København. Og den generelle årsag til stigningen i interessen fra publikum skal ikke kun findes i, at folk har accepteret den til tider funky naturvin.
Det er også et spørgsmål om, at producenterne er blevet bedre, vurderer Stefan Jensen.
"Udvalget på Fri Vin spænder bredt, lige fra det vilde til det mere klassiske udtryk, men generelt kan man sige, at niveauet er blevet løftet en del i løbet af de seneste år. I begyndelsen var det især tankegangen og ønsket om ikkemanipulerede vine, der drev producenterne, men i mellemtiden har de fleste også fået væsentlig bedre styr på produktionen. Det kræver stor dygtighed at producere naturvin, fordi du ikke har nogen hjælpemidler som i den konventionelle produktion. Samtidig er importørerne blevet mere selektive i deres udvalg. Der er nok ting fra de første udgaver af Fri Vin, som ikke ville finde vej til festivalen i dag", siger Stefan Jensen.
Et eksempel på udviklingen er belgiske Frank Cornellisen, der dyrker vin i Etnas vulkanske jord på Sicilien.
Han er kendt som en af pionererne inden for naturvin med en til tider meget ekstrem stil. En stående joke blandt vinnørder i København er, at når man har åbnet en flaske vin fra Cornelissen, skal den drikkes inden for 20 minutter, fordi den er så flygtig og ustabil; men Cornelissen har også rykket sig i tidens løb, og overraskende er det, at han ikke længere laver orangevin, den skindmacererede hvidvin, som ellers er blevet yderst populær de seneste år blandt naturvindrikkere, mens mere konventionelt orienterede vindrikkere mener, at det er noget, fanden har skabt.
"Min holdning har ændret sig. Alle orangevine smager ens. Man kan smage teknik, men man smager ikke, hvor vinen kommer fra. Derfor laver jeg ikke orangevin ud af mine grønne druer mere. Naturvin bringer masser af glæde, men jeg er begyndt at søge efter mere præcision i vinene, og over årene er mine vine blevet mindre mig og mere Etna", siger Frank Cornelissen.
Også i Champagne sker der spændende ting i disse år.
Det ellers så kommercielt orienterede område med alt dets glamour og store huse er begyndt at få selskab af små producenter, som ofte tidligere har solgt deres druer til netop de store huse. En af disse små producenter er Ruppert-Leroy, der drives af parret Bénédicte og Emmanuel Leroy.
I 2009 forlod de deres lærerjobs for at lave biodynamisk champagne på Bénédictes forældres marker. De hører til den meget lille gruppe af champagneproducenter, der overhovedet ikke anvender svovl.
"I København er folk åbne over for denne slags champagne; men i Champagne forstår folk det slet ikke. De vil have det, de kender. Vi oplever, at det især er godt for champagnens syre, at der ikke er svovl i vinen, og så ønsker vi samtidig at passe så godt på jorden som muligt", siger Emmanuel Leroy.
Midt i folkemylderet af efterhånden opstemte festivalgæster dukker Anders Selmer, der driver restauranterne Kødbyens Fiskebar og Musling, op. Han er en af pionererne inden for naturvin i København og var blandt andet med til at udbrede den i sin tid på Noma. Selmer glæder sig over, at så mange har fundet vej til Fri Vin.
"Det er fantastisk, at der er udsolgt til sådan et arrangement. Folk uden for restaurationsmiljøet har lært begrebet at kende. De er blevet klar over, at naturvin findes, og næste skridt bliver at forstå begrebet naturvin, og hvad der ligger bag", siger Anders Selmer, der har sin egen definition på, hvad det er.
"Jeg kalder det ikke for naturvin. Jeg foretrækker betegnelsen ’rene vine’, og med det mener jeg vine, hvor druerne er dyrket uden sprøjtemidler, og hvor der i kælderen ikke bliver brugt kulturgær, filtrering eller anden form for manipulation. Jeg godtager en minimal mængde tilsat svovl, men det er så også det", siger han.
Én ting er sikkert: Naturvin er lig med fest og farver. Gården bugner af glade mennesker, der nyder vinene, der i dagens anledning sælges til spotpris, selskabet og musikken. Naturvin er tydeligvis nået ud til det københavnske folk, og det store spørgsmål bliver, hvor arrangørerne vil finde plads til horderne, når Fri Vin 2020 løber af stablen.
LÆS MERE: Video: Sådan sliber du din kniv
