Kære Lasse
Misforstå mig ret: Jeg langer netop ikke ud efter Samsø kartoflen men efter landbrugets udvælgelseskriterier, når det gælder de grøntsager, de dyrker. Det virker som om at disse kriterier primært er sødme, holdbarhed, sygdomsresistens og højt høstudbytte. Smag og diversitet tillægges tilsyneladende langt mindre betydning og sådan er det gået til, at vi nu kun har tre kartoffelsorter at vælge imellem, nede i supermarkedet. Denne omstændighed er ikke national for ifølge FNs FAO (Food and agriculture organization) er der forsvundet 75 % af alle sorter fra alverdens marker siden år 1900.
I sidste uge faldt jeg over en TV udsendelse, hvor 600.000 franskmænd har fået nok af kedelige grøntsager. De betaler et engangsbeløb til en lokal landmand én gang om året og lover at aftage de afgrøder, han dyrker efterhånden som de kommer op af jorden. Landmanden lover til gengæld at dyrke forskellige og indimellem sjældne sorter og respektere årstiderne, hvilket indebærer at der dyrkes på friland og i rigtig jord! I sommerferien var jeg en tur i Ardèche i Sydfrankrig, hvor dyrkningsforholdene er ideelle, hvis man ellers kan skaffe vand nok.
Min ven Jean slæbte mig med hen i det, han kalder grøntsagskatedralen! Det viste sig at være en garage med meterhøje stabler af kasser med udsøgt, delikat og spritfrisk frugt og grønt, et gammelt kasseapparat i et hjørne og en nisseagtig, rynket fætter i sandaler og shorts, som ekspederede. Denne fyr havde en gang haft forretning nede i byen, hvilket han var blevet mere end almindelig træt af, så han lukkede butikken. De lokale protesterede højlydt, så han er nu gået med til at åbne sin garage på dette hemmelige sted, som kun inderkredsen og dem, der virkelig fortjener det, kan finde.
