Ultraløbers ultra-almindelige mad

Ultraløbers ultra-almindelige mad

Ultraløber: Jeg krydsede USA på en diæt af avocado og øl

Det er vigtigt, at spise noget, man kan lide, når kroppen skriger på kalorier.

Ultraløb kan udefra ligne det ultimative selvpineri. Distancerne ligger på 50 kilometer og opefter per dag. Og sammenlagt kan et løb dække tusindvis af kilometer, der gerne går gennem mørke skove og sydende ørkener. Men det er ikke alle, der løber dem, der gør det for at flygte fra livet og dets nydelser.

Tag nu den amerikanske ultramaratonløber Patrick Sweeney, der blandt andet en gang har løbet Chicago Marathon, hvorefter han løb videre til New York på 22 dage, lige i tide til at nå at løbe New York City Marathon. Ud over de etablerede maratoner holder Sweeney af at begive sig rundt på landeveje og naturstier iført så lidt som muligt. Og så kan han godt lide lidt syndig mad undervejs.

Da han for et par år siden krydsede USA i løb – fra Los Angeles til Boston – levede han hovedsagelig af øl, avocado, franske kartofler og tortillaer. Det fortæller han i et nyt interview med GQ.

”På et vist tidspunkt betød det ikke noget, hvad jeg spiste, jeg havde bare brug for at få en masse kalorier. Jeg ledte efter mad, som jeg kan lide, og som er relativt sundt. Jeg ved godt, at kartoffelchips ikke er specielt sunde, men øllet fungerede rigtig godt. Jeg drak ikke for at blive fuld. Det var bare rart at have noget at se frem til ved frokosttid,” siger Sweeney, der også fortæller, at chili ikke volder hans mave problemer, når han løber, hvorfor han altid bruger hot sauce, hvis han kan finde det. Og så mener han ikke, at protein er så vigtigt.

LÆS OGSÅ: Forsker: "Proteinpulver er ikke bare unødvendigt - det er direkte dumt"

”Min krop skriger ikke efter det. Jeg bruger ikke proteintilskud, og jeg tror ikke, nogen behøver det,” siger Sweeney og giver sit syn på kostindtag for folk som ham selv, der løber de ekstra lange distancer:

”Din krop bliver simpelt hen et forbrændingsanlæg. Lige gyldig hvad du putter i den, vil den tage det energi, du har brug for og skille sig af med det, som den ikke har brug for. Det var det, der skete med øllet. Jeg fik kalorierne, men min krop omsatte bare alkoholen. Jeg kunne overhovedet ikke mærke den.” 

I det hele taget er ultrafolket ikke kedelige asketer, siger Sweeney. Til de officielle løb kan man få nærmest, hvad man har lyst til i madboderne. Men der er en ting, han altid holder sig fra: vingummibamser og andet slik:

”Jeg er ikke bakteriofob, men hvis en løber, der lige har været ude at skide i skoven, putter deres hånd ned til vingummibamserne, og du er den næste i køen, og dit immunsystem er belastet, fordi du har løbet over 100 kilometer? Så er det let at blive syg.”

LÆS OGSÅ: Bøf bearnaise med bagekartofler på bål