Brad Pitt har for første gang åbnet op om sin skilsmisse med Angelina Jolie og sit misbrug af alkohol og pot. Det gør den 53-årige skuespiller i et stort interview med GQ Style, hvor han fortæller åbent om sin nedtur.
Det var Angelina Jolies beslutning om at søge om skilsmisse i september 2016, der fik Brad Pitt til at indse, at han var nødt til at lægge sit liv om. I dag har han været ædru i seks måneder.
”Jeg kan ikke huske en eneste dag, siden jeg blev færdig med college, hvor jeg ikke drak, røg en ’spliff’ eller noget andet. […] Jeg er virkelig, virkelig glad for at være færdig med alt det,” siger han til GQ Style og fortsætter:
”Jeg ville bare ikke leve på den måde mere.”
Brad Pitt fortæller desuden til GQ Style, at han især var lidt for glad for vin:
”Vi havde en vingård. Jeg nyder vin virkelig, virkelig meget, men jeg kørte den i sænk. Jeg var nødt til at træde et skridt tilbage. Og helt ærligt, jeg kunne drikke en russer under bordet i hans egen vodka. Jeg var professionel. Jeg var god.”
I dag har Brad Pitt skiftet alkoholen ud med tranebærjuice og danskvand. Potten har han også droppet, fortæller han til GQ. I interviewet afslører han desuden, at han er startet i terapi for at få styr på sit liv efter skilsmissen, som han siger, at han stadig er påvirket af.
”Det slog mig lige i ansigtet med vores skilsmisse,” siger han og fortæller, at han bl.a. har brugt Frank Oceans musik til at komme videre:
Annonse
”Jeg finder denne unge mand så speciel. Der kan du tale om at komme ind til den rå sandhed. Han er så ærlig, at det gør ondt.”