”Hvad er egentlig forskellen på John Lennon og Paul Lennon?”
Ung pige til sin veninde ved EOS-scenen.
”I går så man altså generationskløften helt tydeligt. Jeg stod med en post-it-note, hvor jeg havde skrevet ned, hvad jeg skulle høre. Og ved siden af stod alle de her børn med deres smartphones, som måske havde gjort det samme.”
Midaldrende mand til sin midaldrende ven på festivalpladsen.
”Malk de Koijn er jo ærlig talt bare Suspekt for den kulturelle elite.”
Ung kvinde under afslutningsnummeret ’Weekend Kriger’ til Malk de Koijn på Orange Scene.
”Jeg kommer til at gå amok, hvis jeg ender i pitten.”
Teenager i teenagegruppe på vej ind til EsDeeKid på Arena.
”You know who to blame.”
Forsangeren i Uncle Acid & The Deadbeats, da hans bands koncert på Lagune blev stoppet efter en halv time, angiveligt fordi de spillede højere end decibel-grænsen tillader.
”Overvej, at Rage Against the Machine engang spillede på Loppen. Det må ha’ været fuldstændig nuts. Nu har vi bare Zuloo.”
Mand i midt-20’erne på festivalpladsen.
”What, kommer der storm? Jeg troede bare, at der kom en i campen, der hedder Storm.”
Ung pige til sin veninde ved shuttlebusserne.
”Alt under to øl er vand.”
Ung mand i campingområdet.
”Fuck, det var pinligt. Det lød som Minds, der prøvede at være punk.”
Ung kvinde efter Salver-koncerten på Lagune.
”Skat, kan du finde mine briller, jeg skal lige se, hvor mange skridt, vi har gået i dag.”
Midaldrende kvinde til sin mand i festivaltoget.
”Det her er jo det vildeste Palæstina-muzak.”
Ung fyr bagerst på plænen under technodronningen Sama’ Abdulhadis sæt på EOS.
”Tøser, jeg tænker altså, at vi i venindegruppen er der nu, hvor vi alle sammen har søde kærester, og at vi snart skal til at få nogle børn.”
Fire veninder i slut-20’erne på vej hjem fra Roskilde i regionaltoget efter, hvad der virkede som en våd dag.