Foto: Rexfeatures/Moviebox

Clint Eastwoods kontroversielle krigsfilm står til at sprænge alle rammer

På sine to første spilleuger har Clint Eastwoods krigsfilm’American Sniper’ indspillet for mere end 200 millioner dollars i amerikanske biografer. Dermed er den med stor hast på vej til at overgå Steven Spielbergs klassiker ’Saving Private Ryan’ som den bedst sælgende krigsfilm i USA nogen sinde. 

Samtidig er Clint Eastwoods film, der handler om en snigskyttes arbejde under Irak-krigen, for længst blevet årets hedest diskuterede film på den anden side af Atlanterhavet. 

Filmen bygger på den sande historie om Navy SEAL Chris Kyle, der egenhændigt dræbte i hvert fald 160 irakere, men måske helt op til 255 personer – det påstår han i hvert fald i sin selvbiografi – og kritikerne bebrejder den for at forherlige både Kyle og Irakkrigen, mens tilhængerne fremhæver filmen som god og opbyggelig for den amerikanske nation.

Selv siger Eastwood, at filmen ”bestemt ikke har noget med politik at gøre”.

Imidlertid er det svært at undgå, at lave en apolitisk film om så betændt et emne, siger den danske journalist Per Juul Carlsen fra DR-programmet Filmland: 

”Umiddelbart synes jeg, det er en stærkt politisk film. Når man tager en krig som Irak, som er noget forbandet snusk, og man vælger at gøre stort set samtlige irakere i historien til nogle dumme svin – selv børnene i filmene er børn af nogle dumme svin – så har man godt nok taget et skridt ind i en verden, hvor tingene er politiske.”

I USA er ’American Sniper’ lynhurtigt blevet omdrejningspunktet i en omsiggribende, voldsomt ophedet debat, hvor tilhængere og modstandere af USA’s krig i Irak og den såkaldte krig mod terror lystigt farer i struberne på hinanden.

For eksempel har dokumentaristen Michael Moore, der i sin tid lavede den kritiske film ’Fahrenheit 9/11’ om Irak-krigens grundlag, tweetet, at ”Snigskytter er ikke helte ”, hvilket blandt andet har fået den tidligere Alaska-guvernør Sarah Palin til at posere på billeder med ’F--- you Michael Moore’-skilte.

I det hele taget deler meningerne om filmen sig langs klassiske partilinjer.

Venstreorienterede medier og debattører mener, at filmen er en rosenrød og fordummende salgstale for Bush-administrationens politik efter 11. september 2001, for eksempel magasinet Rolling Stone, der skriver:

”Det politiske budskab i Sniper er så idiotisk og latterligt, at det normalt ville være under vores niveau. Det eneste, der tvinger os til at tage den alvorligt, er det ekstraordinære faktum, at et nærmest præcist tilsvarende verdenssyn udfyldte den valnøddestore hjerne i hovedet på den præsident, der fik os ind i den pågældende krig.”

Det konservative magasin National Review kalder derimod filmen ”fænomenal”.

”Filmen giver Amerika noget, som landet har savnet siden krigens begyndelse – en krigshelt på en landsdækkende kulturel målestok. (…) Eastwood er nået ud til en storslået nation med en historie, som landet havde brug for at høre,” skriver bladet


Premieresmil i New York, 15. januar. Clint Eastwood og hans to hovedrolleskuespillere, Bradley Cooper og Sienna Miller.

Clint Eastwood insisterer på, at han bare ønskede at fortælle ét menneskes historie, og at ’American Sniper’ for øvrigt er en ”anti-krigsfilm”. 

”Fordi den skildrer, hvad krig gør ved en familie og ved de mennesker, der skal tilbage til deres civile liv bagefter, ligesom Chris Kyle.”

Det sagde instruktøren til en forsamling af producere og journalister i Hollywood i weekenden.  

Virkelighedens Chris Kyle kan ikke blande sig i debatten, da han ikke lever længere. I 2013 blev han skudt på en skydebane i USA af en anden Irak-veteran, der angivelig led af PTSD. Til gengæld sagde Bradley Cooper, der spiller Kyle i filmen, på et pressemøde:

”Det er ikke en film om Irak; det er en film om de rædsler, som en soldat som Chris er nødt til at gennemgå.”

I USA har den amerikanske komite mod diskrimination af arabisktalende personer, ADC, i denne weekend været ude at advare om det, de kalder ”en drastisk stigning i hadefulde udsagn mod muslimer og arabisktalende” på sociale medier som direkte følge af ’American Sniper’.  Borgerretsbevægelsen henviser blandt andet til tweets af denne karakter: 

”’American Sniper’ giver mig lyst til at gå ud og skyde nogen fucking arabere.”


Had. Den arabisk-amerikanske skribent Rania Khalek har samlet sammen på Twitter.

Per Juul Carlsen kan godt forstå, hvorfor filmen kan få gnisterne af et latent racehad til at flamme op:

”Clint Eastwood kunne jo ikke vide noget om det, der ville ske i Paris. Men når man ser den i det lys, så er den endnu mere benzin på bålet,” siger Per Juul Carlsen og fremhæver en scene fra filmens begyndelse. Her skyder snigskytten Kyle både en mor og en søn, inden det lykkes dem at kaste en granat efter amerikanske soldater.

”Når man viser, at både kvinder og børn også er fjenden, så er der sat’me ikke meget tilbage. Det er et ret usympatisk billede, den tegner af irakerne.”

Polarisering. En amerikansk restauratør har erklæret, at Seth Rogen og Michael Moore ikke er velkomne på hans sted. Begge instruktører har kritiseret ’American Sniper’.

LÆS OGSÅ: Dansk 'True Detective'-instruktør i L.A.: "Anden sæson afspejler vores frådende neoliberale tid"

LÆS OGSÅ: Barack og Michelles første date bliver til en film

LÆS OGSÅ: David Fincher: Instagram kan være en forbandelse