Timothée Chalamet investerer i dansk urfirma

I samme ombæring træder stjerneskuespilleren ind i rollen som creative advisor.

Timothée Chalamet investerer i dansk urfirma
Offentliggjort

Brand-ambassadører er ikke noget nyt fænomen, men typisk har det været forbeholdt modebranchen, hvor en række af verdens største modehuse har skuespillere og musikere tilknyttet. A$AP Rocky hos Chanel, Zendaya hos Louis Vuitton og Robert Pattinson hos Dior.

Men i den seneste tid er urindustrien også begyndt at hoppe med på samme tendens i håbet om at tiltrække en yngre målgruppe. Leonardo DiCaprio er ambassadør for Rolex, Ryan Gosling for TAG Heuer, og nu kan den danske urmager Urban Jürgensen præsentere Timothée Chalamet som partner, investor og tilmed titlen som creative advisor.

Den Oscar-nominerede skuespiller er selv stor ur-entusiast, hvor han flere gange er blevet set med en række af Cartiers modeller som Tank, Baignoire Alongée og Crash. Men foruden Cartier har Timothée Charlamet også en stor kærlighed for danske Urban Jürgensen, hvor han sidste år mødte op til New York Film Festival under visningen af ’Marty Supreme’ med et Urban Jürgensen UJ-2, og senere til Golden Globes med samme model.

Urban Jürgensen, der blev grundlagt tilbage i 1773 af Jørgen Jürgensen, hvis søn hed Urban, er i dag primært ejet af finske Kari Voutilainen, der betragtes som en af de førende urmagere i verden og CEO Alex Rosenfield. Sidstnævnte siger i en pressemeddelelse, at det for skuespilleren ikke bare handler om at springe på en trend, men at det kommer af reel passion og tilføjer:

Ved Golden Globes mødte Timothée Chalamet op med et Urban Jürgensen UJ-2.
Ved Golden Globes mødte Timothée Chalamet op med et Urban Jürgensen UJ-2.

”Vi ønsker at samarbejde om at tilføre Urban Jürgensen et moderne perspektiv, samtidig med at vi forbliver tro mod det, der altid har kendetegnet det.”

Timothée Chalamet forventes i rollen som creative advisor at skulle hjælpe med en række projekter og initiativer for brandet.