"Min far og jeg har meget til fælles i musikken (Nikolaj Steens far er jazzmusikeren Niels Jørgen Steen, red.).
Han har spillet meget musik for mig, og da jeg var 14 år, tog han mig med i sit orkester. Det var fantastisk træning at turnere Danmark rundt med sådan nogle gamle røvhuller omkring mig.
Han har også vist mig rigtigt meget musik, og hver gang en af de store amerikanske jazz-legender kom til København, tog han mig med ind for at se dem.
Jeg kan huske en aften, da jeg var 14 år, hvor han tog mig med på La Fontaine, som er en jazzklub på Kompagnistræde, hvor der kan være 100 mennesker.
Der var proppet derinde, og han skulle jamme med Harry ’Sweets’ Edison, som var en stor amerikansk trompetist. Vi havde hørt ham meget på plade, men han var ved at være gammel på det tidspunkt, så min far ville super gerne have, at jeg tog med derind, for det var måske sidste gang, jeg fik chancen for at se ham live.
Da de havde spillet, trak vi ud i køkkenet, som var musikernes backstage-rum. Edison blev ved med at sige ’fiskefrikadeller’, for det var det eneste ord, han kunne sige på dansk, og han syntes, det var det sjoveste ord.
Min far gik i baren, hvorpå Edison hev en kæmpe joint op, gav mig den og bad mig om at tænde den, hvilket jeg selvfølgelig gjorde, for man måtte jo lystre sådan en gammel stjerne. Så jeg tændte den, og han røg mig fuldstændigt ned under gulvbrædderne. Han sagde, at jeg ikke skulle sige det til min far, som dog godt kunne se, at jeg opførte mig lidt underligt, da han kom tilbage fra baren.
Men aftenen gik, og vi tog afsked med jazz-legenden. Vi skulle med taxa hjem og havnede i en hyrevogn, hvor fyren spillede sindssygt høj, dårlig popmusik, og hvis der er noget, min far ikke kan holde ud, så er det dårlig popmusik.
Han sagde derfor lidt ironisk ”ja, for fanden, op for diskomusikken og giv den en spand havre”, men drilleriet gik tilsyneladende over hovedet på chaufføren, som blot skruede endnu højere op og gav sig til at hamre ned ad Købmagergade med 130 kilometer i timen – altså fuldstændig dødskørsel på en gågade – med mig tæskeskæv på forsædet og min far på bagsædet, som ikke sagde et ord mere, før vi landede på Østerbro.
Da vi kom hjem, fortalte jeg ham, at jeg havde røget en joint. Jeg ved ikke, hvor sjovt, han syntes, det var dengang, men i dag tror jeg, han synes, at det er ret sjovt. Hvis vi sidder i et selskab, og snakken lige falder på Harry ’Sweets’ Edison, nævner min far i hvert fald altid, at ”det var ham, der røg min søn skæv, da han var 14.”
LÆS MERE: Nikolaj Lie Kaas: ”Jeg var en lillefinger fra at tage billetten”
LÆS MERE: Euroman udgiver ny bog med 20 af de bedste portrætter gennem tiden
