Til trods for, at det er langt over et år siden, at det seneste afsnit af Game of Thrones-afsnit rullede henover skærmen, er serien med de mange intensive magtkampe på tværs af landegrænser langtfra blevet glemt. Tværtimod afventer fans verden over den nye sæson med tårnhøje forventninger.
 
Selvom seriens skabere og skuespillere troligt værner om at hemmeligholde plottet i sæson 8, så har en lille smule af den højst fortrolige information fundet vej til medierne. Her finder du en samlet oversigt over alt det, vi ved om sidste sæson af Game of Thrones.

20160602_ep609_Publicity_still_012.00098732.jpg 
Sæson 8 kommer i seks afsnit. I starten gik overvejelserne på at udforme den sidste sæson som tre helaftensfilm, men det endte med at blive ved ideen. I stedet bliver det til seks afsnit, som dog stadig kommer til at blive en hel del længere end normalt.
 
Rygterne siger, at den kommer i april. Fortsættelsen på seriens sæson 7 har ladet vente på sig, men nu er ventetiden snart ovre. Vi ved, at alle seks episoder af Game of Thrones’ sidste sæson ligger på HBO før Emmy-uddelingen, hvilket betyder, at første episode af sæson 8 gerne skulle ramme streamingtjenesten senest d. 21. april – omtrent samme tidspunkt som næsten alle de foregående syv sæsoner. 

Første episode i sæson 8 finder sted på Winterfell, ifølge Entertainment Weekly. Ugebladet rapporterer, at Daenerys Stormborn ankommer til Stark-familiens hjem for første gang nogensinde, og den sammenbragte hær bestående af nordens soldater, Daenerys soldater og Wildlings.

GOT508_111814_HS__DSC0767 copy.jpg

Det endelige slag bliver større (og dyrere) end noget, vi før har set. I takt med Game of Thrones ubetingede popularitet verden over, er seriens budgetter løbende blevet større og større for nu at kulminere. Således kommer hvert afsnit i sidste sæson til at koste de godt 15 millioner dollars, som HBO har budgetteret med.
Det er blandt andet planlagt, at det store slag mellem de døde og de levende bliver et brag af en action-scene, der fylder en hel episode. Afsnittet har taget 55 aftener at filme udendørs og efterfølgende flere uger i studie at perfektionere. De mange anstrengelser skulle efter sigende munde ud i den største kampscene i filmhistorien.
 
Game of Thrones ender ikke, som du tror. Både Sophie Turner (Sansa Stark) og Nikolaj Coster-Waldau (Jamie Lannister) har udtalt, at serien kommer til at ende ’uforudsigeligt’ og ’overraskende’. Sophie Turner har fortalt Digital Spy, at hun er tilfreds med måden, serien slutter på, og at hun desuden er sikker på, at seerne også bliver det. Det er Kit Harington (Jon Snow) dog ikke helt enig i, for i et interview på en pressekonference har han fortalt, at han ikke tror, at alle bliver glade for måden det hele ender på.
 
Her får du en forsmag på 8. sæson. Selvom vi nok må vente noget tid på noget, der ligner en trailer, så har HBO offentliggjort denne korte video, som måske kan give et par ledetråde til den nye sæson.