Det sidste afsnit i serien Klovn havde premiere i 2009.

Siden da har universet kun levet i spillefilmformat i henholdsvis ’Klovn- The Movie’ fra 2010 og ’Klovn Forever’ fra 2015, film der har bragt os både til Gudenåen og South Central.

Men nu skal Casper Christensen og Frank Hvam hjem til København og de små hændelser, der gjorde de første seks sæsoner af serien så populær.

”Nu glæder vi os til at vende tilbage til hverdagen og grine af de små ting. Hvoret helt afsnit kan gå med at fange en muldvarp eller klage over en fordærvet pebersovs. Og så gøre det til et stort problem,” har d’herrer Hvam og Christensen tidligere sagt til TV 2, der i dag kan afsløre, hvornår den 7. sæson Klovn får premiere.

Det sker den 13. august klokken 20.50, netop på TV 2 – og har du TV 2 Play, kan du se hele to afsnit den dag.

Serien består af i alt 10 nye afsnit.

LÆS OGSÅ: Se Frank Hvams slingrende vej til succes gennem 20 private fotos

LÆS OGSÅ: Billedkunstneren John Kørner om at hoppe på isflager, om at blive en mand og om at satse hele butikken

LÆS OGSÅ: Hamp og håndvåben: Hvordan Cypress Hill gjorde mig til hiphopper