Alle mennesker har brug for en yndlingsaversion, og Jonas Varsted Kirkegaards er Matthew McConaughey, som er aktuel i ’The Lincoln Lawyer’.
”Believe the hype,” lød in-flight-magasinets overskrift. Nedenunder poserede en ung mand med vældig veltrænede overarme. Jeg skriver mand, fordi jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at skrive skuespiller. Texanske Matthew McConaughey havde just cementeret sit gennembrud i dramaet ’A Time to Kill’ og altså tydeligvis fået sig en fan.
Jeg håber, at skribenten i de forgangne 15 år inderligt har fortrudt de tre ord. McConaughey lyser nemlig langt væk af at være den type, der er blevet skuespiller af alle de forkerte grunde. Eller måske blot en enkelt forkert grund, nemlig en selvforelskelse så dyb og vedholdende, at Tom Cruise tager sig selvudslettende ud til sammenligning.
Læs videre på de næste sider.Ingen har længere tal på, hvor mange gange McConaughey har lagt vaskebræt til en rask fotosession på stranden eller optrådt T-shirt-løs på film. På lærredet fremstår han næsten altid som partydrengen og kvindebedåreren McConaughey snarere end som den, han er sat til at spille. Han synes simpelthen at holde for meget af sig selv til at følge skuespilkunstens mest fundamentale regel: Få publikum til at tro, at du er en anden person end dig selv.
Det skal dog siges, at McConaughey i det store hele synes at kende sine begrænsninger. Han medvirker primært i romantiske komedier, hvor hans yderst beskedne rækkevidde som – o.k. så – skuespiller ikke gør nævneværdigt fra eller til kvalitetsmæssigt.
At han ikke bør vove sig ud på dybere vand end som så, vidner især science fiction-filmen ’Contact’ (1997) om. Her spiller McConaughey rollen som teolog og forfatter. Hvis der er nogen retfærdighed til, blev filmens caster efterfølgende jaget ud af Hollywood af en god, gammeldags fakkel-og-høtyv-horde.Men hvor overflødigt et indslag McConaughey end er i filmens verden, er han som privatperson desværre langtfra let at hade. Noget tyder eksempelvis på, at han besidder et træk så ubetinget sympatisk som selvironi. Han spiller trods alt hoved- og titelrollen i komedien ’Surfer Dude’ (2008), der til min store skadefryd blev flået i småstumper af det amerikanske anmelderkorps. Der er også forlydender om decideret heroiske gerninger uden for lærredet, såsom at han i 2006 forhindrede to knægte i at sætte ild til en kat.
Hans største privatlivspræstation var for mig at se tilbage i 1999, hvor McConaughey blev arresteret for besiddelse af pot samt for at forstyrre naboernes nattesøvn ved at spille på bongotromme kun iført, ja, bongotromme. En del rock’n’roll til to dele Monty Python.
McConaughey er i dag 41 år, så det må efterhånden være en daglig kamp at holde den overkrop, hele hans karriere er hængt op på, i så fotogen form. Jeg kvier mig ved at indrømme det, men den dag, tyngdekraften triumferer, vil jeg få svært ved at finde en yndlingsaversion, der kan fylde hans strandsandaler ud.
Denne artikel har tidligere været bragt i Euroman nr. 207.
