Martin Krasnik: ”Dette er verdens mest menneskelige by på godt og ondt”

Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

”Natklubben med 80'er-musik, der bare kører videre. Hvis man går i byen i Berlin eller Hamborg er der selvfølgelig en klub, hvor de spiller 'Into the Groove', 'Funkytown', 'Give it Up', 'Hungry Like a Wolf', 'You're My Heart, You're My Soul', 'Take on Me' og selvfølgelig 'Billie Jean' og 'I Wanna Dance with Somebody', men jo også 'What a Feeling', 'Walking on Sunshine' og 'Loveshack'. 

Jeg var forleden i Hamborg på sådan en totalt nedslidt kælderklub, der hed Inside 80s, og det var ikke en temafest eller et nostalgisk trip, jeg tror bare det har kørt lige igennem i 40-45 år, stedet ser i hvert fald sådan ud. Det er uprætentiøst og sjovt og først og fremmest chokerende blandet med folk fra 20 til 80 på floor, der fyrede den maks af til den lyse morgen. 

Og selvfølgelig kunne man bare gå op til DJen og få ham til at spille 'Self Control'. To gange! Åh, mand, hvorfor er der ikke sådan et sted i dødssyge København?!”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

”Et israelsk flag, der sidder på en bogreol i stuen. Det er sådan et, man kan sætte fast i bilruden, så det flagrer, når man kører. Jeg har endnu ikke haft det med på tur gennem Nørrebro. Vi gemmer det faktisk nogle gange lidt bag en bog, når der er mange gæster, for det er blevet kompliceret at forklare: Men flaget kommer fra en demonstration mod Benjamin Netanyahu. 

Det israelske flag blev symbol på de store protester mod ham og hans rådne nationalreligøse koalition. At bruge flaget som protest blev selvfølgelig umuligt efter terrorangrebet i 2023, hvor det i stedet repræsenterede støtte til Israel som sådan. Men der er stadig en voldsom kamp om, hvad Israel overhovedet er og skal være, og den påvirker jøder i hele verden. Jeg holder meget af det israelske flag, og jeg hader Benjamin Netanyahu.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?

”På en fuldkommen nyttesløs reparation af vores bil. Jeg er meget dårlig til at købe ting overhovedet, jeg foretrækker at lade mine penge forsvinde op i den blå luft. Så lige nu er jeg i den mest eksistentielt enerverende situation, jeg kan forestille mig (ud over livstruende sygdom). 

Vi skal have en ny bil, og en del af mig ved godt, at det er min opgave at ordne det. Men min manglende interesse for biler er så dyb, at den udtrykker sig i modvilje og lammelse. ID 4, Enyaq, EV4, hvorfor ikke den der Buzz eller skal det være fransk, elektrisk eller hybrid, wtf? 

Søde folk forsøger at hjælpe, men de ender alligevel altid med at stille et spørgsmål, der lige så godt kunne handle om kvantefysik: Lease eller købe? Jeg er skideligeglad! Jeg finder ingen glæde ved tanken om en ny bil, om lidt er den alligevel fuld af ridser og buler og gamle riskiks og poser med idrætstøj. 

Jeg ville ønske, at nogen bare gav mig nøglerne til en bil, der kan køre og aldrig skal repareres. Jeg kokketerer ikke med det. Jeg finder det dybt uretfærdigt at være sat i denne situation.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til? 

”Kan jeg sige to: Jerusalem, som jeg har boet i flere gange, først som barn og siden som studerende. Folk, der hader Jerusalem, kalder byen for 'et bæger med skorpioner', og det har de ret i, men det er smukke skorpioner, og byen repræsenterer alt, hvad der er nederen ved mennesket: Had, uforsonlighed, fundamentalisme, religiøst idioti. Men alligevel lever folk side om side og får det til at fungere. 

Det er verdens mest menneskelige by på godt og ondt. Byen er ved at blive overtaget helt af religiøse jøder, og det er forfærdeligt, men der er stadig helt vidunderlige steder, hvor det sekulære, frie, fantastiske Jerusalem holder stand. Man spiser så godt, og det er så sjovt at gå i byen. 

Og så er der selvfølgelig London, som for mig er verdens centrum og civilisationens vugge. London er min evige stad.”

Hvad skal vi gøre oprør mod?

”Jeg er ikke typen, der gør oprør, jeg synes, revolutioner er noget lort. Men hvis det endelig skal være, kunne vi jo allesammen begynde med vores egne fordomme, åndssvage antagelser og ret misvisende billeder af os selv. Lukke røven og høre efter, hvad andre fortæller. Og så gå i krig mod uhøflighed, uvenlighed og manglende nysgerrighed.”