Det er ikke kun sommerhusudlejere og iskiosker, der nyder godt af den ekstreme sommervarme i disse dage. Hos sexshoppen Sinful.dk har man oplevet en rekordstigning på 62 procent i salget af sexlegetøj sammenlignet med samme periode sidste år, og de mener, at det er en konsekvens af den gode danske sommer.

“Noget tyder på, at når temperaturen kommer op over de 30 grader, så bliver varmen simpelthen for meget, og man vil hellere indenfor, hvor der er skygge og køligere klima,” siger Mathilde Mackowski, der er medstifter af Sinful.

“Hvis et dejligt svalt soveværelse er det oplagte sted at søge tilflugt fra solen, så kan man jo lige så godt udnytte situationen optimalt og nyde hinanden lidt.”

Men faktisk var sidste år heller ikke så tosset endda for den erotiske webshop. I sommeren 2017 meddelte virksomheden også om øget salg men af en helt anden årsag. Det var på grund af en exceptionelt dårlig sommer, så noget tyder på, at yderlighederne gør folk en smule kåde.

”Faktisk har den gode sommer indtil nu ikke været særligt fordelagtig for forretningen, for så har danskerne mere travlt med at tage til stranden og nyde de lyse nætter udenfor, end de har med at have sex,” siger Mathilde Mackowski.

”Men nu hvor temperaturen er steget til ekstrem varme, mærker vi det til gengæld på ordretallene lige med det samme. Om det så er på grund af tropiske tilstande, eller fordi det står ned i stænger, glæder jeg mig i hvert fald over, at både hedebølger og regnvejr giver danskerne lyst til at nyde og udforske hinanden på nye måder med sexlegetøj.”

Der har blandt andet været 29.545 søgninger i løbet af de seneste 30 dage på Satisfyer, der er klitorisstimulatorer, på shoppens skandinaviske markeder.

LÆS OGSÅ: En aften på Københavns nye natklub: ’Dorsia’ er sjovest for dem, der kan få bord

LÆS OGSÅ: Redaktionen anbefaler: 6 skarpe magasiner til læseferien

LÆS OGSÅ: Selvhjælpsbøgernes storhedstid er ikke forbi: "Konsekvensen kan blive, at folk søger efter noget, som ikke findes"