Nikolaj Stokholm har købt et nyt ur: ”I min verden betyder respekt for historien og eget urværk meget”
I det nye afsnit af vores ur-podcast ’Watch Me’ har vært Brian Lykke sat sin ven Nikolaj Stokholm stævne til en snak om Longines.
Offentliggjort
Sponsoreret af Longines.
I de smukke omgivelser på Restaurant Thorvald i Vedbæk Havn har Brian Lykke inviteret komiker Nikolaj Stokholm med som gæst til det nye afsnit af Euromans ur-podcast ’Watch Me’, der denne gang handler om Longines.
For ti år siden faldt Nikolaj Stokholm over det schweiziske urmærke for første gang og købte et af deres ure, som han har været meget glad for.
”Det gode ved urene fra Longines er, at man ret tydeligt kan se, hvad klokken er – og det kan man jo på mange ure – men her er det meget tydeligt for sådan en svagtseende en som mig. Så når jeg fx er på firmajob, kan jeg nemt se, hvornår vi er ved at være der,” fortæller Nikolaj Stokholm i programmet.
Da han for nyligt ville udvide sin ursamling med et sommerur, faldt valget på Longines’ Legend Diver med stålkasse, blå skive og blå gummirem.
Den nyeste version af Legend Diver (t.v.) og Nikolaj Stokholms Legend Diver (t.h.)
”Jeg har valgt det i 39 millimeter, for jeg har jo ikke et stort, veltrænet håndled. Jeg ligner ikke en mand, der tager fat, så 39 millimeter passede godt. Det kan også lige gå under manchetten på skjorten,” siger Nikolaj Stokholm.
”Jeg synes også, at 39 millimeter er et sweetspot,” supplerer Brian Lykke.
I samme ombæring falder snakken på Longines nyeste version af Legend Diveren, som netop er blevet lanceret.
”Man kan sige, at det er den nye gamle, forstået på den måde, at den er blevet navngivet Legend Diver 59, fordi den originale kom i 1959,” fortæller Brian Lykke.
Den nye model er meget tro mod originalen, men har fået en række moderne opdateringer, blandt andet har uret fået et nyt værk, det kan gå helt ned til 300 meters dybde, er COSC- og ISO-certificeret og har fået en mesh-lænke.
”I min verden betyder respekt for historien og eget urværk meget,” siger Nikolaj Stokholm.
Den britiske skuespiller Henry Cavill, der blandt andet er kendt for sin rolle som Superman, er ambassadør for Longines. Her iført deres Hydroconquest.
En anden af Longines’ modeller, som Brian Lykke og Nikolaj Stokholm ser nærmere på, er deres nye Hydroconquest.
”Det har virkelig været en hype omkring denne model. Folk har virkelig været på. Og i min optik med god grund. Jeg elsker, at man har lavet syv forskellige variationer og forskellige lænker. Og så især deres historie, de værker, der ligger i, og den kvalitet, du får, for den pris,” siger Brian Lykke.
I det nye afsnit af ’Watch Me’ med Brian Lykke og Nikolaj Stokholm kan du blive meget klogere på Longines’ nye Legend Diver og Hydroconquest. Se med på YouTube eller lige her: