"Mens min far og rockeren sloges, løb jeg hen til rockerens bil og tog bilnøglerne"

Den vigtigste oplevelse, jeg har haft med min far, var engang i 1981 eller 1982, jeg husker ikke året præcist. Jeg har været 19-20 år gammel. Vi var på vej hjem fra et cykelløb et sted i Nordsjælland. Vi kom kørende ad Lyngbyvej hjemover mod Amager i min fars Datsun 120A. Det var det tætteste, han kom på at få en sportsvogn. Jeg tror, min far flettede ind foran en anden bilist, som blev rasende. Bilisten viste sig at være rocker. Jeg tror, min far og rockeren var lige gode om det. Da vi lidt senere holdt for rødt i krydset ved Kongens Have og Statens Museum for Kunst, steg rockeren ud af sin bil nogle meter bag os. Han havde fulgt efter os. Han var stor som et hus og kom løbende hen mod vores bil.

Min far, som var tidligere bokser, steg ud af bilen for at tage kampen op, men han nåede ikke at gøre noget. Min far fik en på hovedet og gik i gulvet. Mens min far og rockeren sloges, løb jeg hen til rockerens bil og tog bilnøglerne. Hans kone sad i bilen, og hun begyndte at skrige. Da rockeren så det, satte han efter mig. Han jagtede mig ind og ud mellem bilerne, der holdt for rødt. Fortumlet satte min far sig tilbage bag rattet og holdt sig klar.

Da det skiftede til grønt, råbte jeg til min far: ’Kør!’ Jeg hoppede ind på forsædet og smækkede døren i med rockeren lige i hælene. Jeg gav ham fingeren, da vi kørte væk. På vej hjem over Christianshavn smed jeg bilnøglerne i kanalen. Min far havde fået flækket læben og havde et kæmpe blåt øje. Han vidste, at der ventede en skideballe, når han kom hjem til sin kone og skulle lappes sammen. Den dag var min far og jeg som Bud Spencer og Terence Hill i en Hollywood-film fra 1970’erne. Det var teamwork. Det var far og søn på tur.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd