Kend dine klassikere: Disse tre er luksusurenes ’Hellige Treenighed’
I urenes verden findes en lang række mærker og brands, der producerer, hvad vi kalder luksusure, men for inkarnerede kendere og entusiaster, er der særligt tre brands, der udgør den absolutte top. Det er Audemars Piguet, Patek Philippe og Vacheron Constantin, og tilsammen udgør de ’The Holy Trinity’.

Der er ingen tvivl om, at mange ure og urmagere har historie og eksklusivitet til at kalde sig luksusure, men det er mindre end en håndfuld, der kan kalde sig en del af den nærmest urørlige top, der går under tilnavnet ’The Holy Trinity’.
På godt dansk betyder det ’Den Hellige Treenighed’, men der er også mange, som refererer til den lukkede klub som ’The Big Three’. Dermed er det op til den enkelte, om man vil tilskrive tre af verdens mest luksuriøse urmagere en guddommelig status, eller man foretrækker den mere hedenske benævnelse.
Hvad er det så, der gør, at Audemars Piguet, Patek Philippe og Vacheron Constantin er de eneste medlemmer i den eksklusive ur-klub? Det bliver stadig debatteret vidt og bredt, men det kan i sidste ende koges ned til to specifikke optagelseskrav: eksistens og fokus.

Først og fremmest har de tre urmagere til fælles, at de har eksisteret længe, og de har eksisteret konsistent. Den ældste urmager i selskabet er Vacheron Constantin, som blev grundlagt i 1755 i Geneva, efterfulgt af Patek Philippe (1851) og Audemars Piguet (1875), og her vil den skarpe ur-entusiast sikkert indskyde, at der findes urmagere af samme kaliber, der har eksisteret lige så længe, hvis ikke længere.
Og det er også ganske rigtigt, da man kan nævne A. Lange & Söhne, som blev grundlagt i 1845, og Jaeger Le-Coultre, som første gang slog dørene op i 1833, lige som der er flere andre, der har mange år på bagen. Til gengæld har de ikke udvist samme overlevelsesevne som ’The Big Three’, da A. Lange & Söhne måtte dreje nøglen om i efterdønningerne af anden verdenskrig, og først genopstod i 1990, da en af de oprindelige stifteres tip-oldebarn tog initiativ til en genoplivning.
Historien om Jaeger-LeCoultre er en lidt anden, men til gengæld bringer den forklaringen hen til det andet optagelseskrav: fokus. Først og fremmest skal det understreges, at Jaeger Le-Coultre er blandt de fremmeste producenter af luksusure i verden, men ganske apropos den formulering skal hemmeligheden findes i detaljen.

Det er nemlig ikke altid, at ’La Grande Maison’ har produceret ure, du kan bære i lommen eller på armen. Deres fokus var udelukkende at producere urværker til andre producenter – blandt andet til sværvægterne i ’The Holy Trinity’, og det var de mere end almindeligt gode til. Det er de også i dag, men til gengæld får urværkerne nu plads i Jaeger Le-Coultres egne ure.
Hvad med Rolex? Nej, Rolex har heller ikke plads i ’The Big Three’, og det skyldes nok engang fokus. Det kommer til at lyde kontroversielt, men Rolex har aldrig haft for øje at producere luksusure, for det er noget, vi definerer dem som. Rolex står som urmager for at designe og producere ure af en uhørt høj kvalitet, der er lige dele design og lige dele værktøj, der opfylder et bevidst behov.

Det er i sidste ende fokus, der adskiller de forskellige ure på markedet, hvor Rolex er det robuste værktøjsur, Omega står for de klare referencer til det maritime, og Tag Heuer leverer æstetiske sportsure.
Audemars Piguet, Patek Philippe og Vacheron Constantin har altid produceret luksusure, og det er deres skarpsindige fokus på netop dette, der retfærdiggør deres tilnavn som urenes ’Hellige Treenighed’.
LÆS OGSÅ: Godt design til bedre priser: 8 ure til under 5.000 kroner
LÆS OGSÅ: 16 ting, der beviser, at brun er efterårets farve
LÆS OGSÅ: Godt strikket: 11 varme sweatere til efterår og vinter
Se, hvad vi ellers skriver om: Stil, Ure og Historie