Mandagsdetaljen lappeløsning
Foto: Frederik Lentz Andersen

Mandagsdetaljen lappeløsning

Mandagens detalje: Tag en drink og bliv klar til en af efterårets mest iøjnefaldende tendenser

Flere designere er glade for de 70’er-agtige kontrasterende lapper i år.

Der er mange tendenser i år, der afviger fra god smag. Tag nu for eksempel klodsede sneakers på fødderne, guldkæder om halsen og strygemærker på denimjakken. De handler alle sammen om at være iøjnefaldende frem for smukke i klassisk forstand.

En anden ting, der lægger sig i det flashy spor dette efterår, er designernes forkærlighed for kontrasterende lommer, syninger, forstærkninger og lynlåse, der ikke tjener nogen praktisk funktion udover at lyse op i en ensfarvet garderobe.

Vi har tidligere skrevet om Wood Wood og Barbours kolorerede lynlåse, men et af de mærker, der benytter sig mest dristigt af virkemidlet er Prada, der gør noble jakkesæt western-maskuline på 70’er-måden med læderforstærkninger, ekstra lommer og slidlapper på skuldrene.

Men kontrasttendensen er ikke forbeholdt kontoret, den gør sig også gældende inden for streetwear, som det kan ses her nedenfor.

 Prada Slim-Fit Leather-Trimmed Cotton-Corduroy Suit Jacket til svimlende 15.613 dkk!

Champion by Wood Wood Opal Jacket til 1.500 dkk.

 

Soulland Allen Jacket Light Camel til 3.349 dkk.

LÆS OGSÅ:  Detaljen: Find din bløde mand med fløjl

LÆS OGSÅ: Den brune farve er en af efterårets stærkeste tendenser