Panerai-dykkerur fra 2. Verdenskrig på auktion

I krig og kærlighed gælder alle kneb. Bare spørg Panerai, der i 1944 lancerede Radiomir, ref. 3646 Type E, til den italienske flåde. De udstyrede det med husets pudeformede kasse og et mekanisk urværk fra Rolex, som de havde samarbejdet med i årtier. I den forstand var alt, som det plejede at være i Firenze, hvor Panerai siden 1860 havde lavet præcisionsudstyr til militæret.

Der var bare et lille men: I 1944 rasede Anden Verdenskrig, og eftersom Mussolinis Italien var i seng med Nazi-Tyskland, var der bud efter dykkerure til både det italienske og tyske frømandskorps, de såkaldte Kampfschwimmer.

Måske er det grunden til, at Panerais sjældne reference 3646 med et Rolex cal. 618 Cortébert urværk hverken har navn på skiven eller urværket. Ifølge nogle kilder ønskede Panerai ikke at lægge navn til udstyr brugt af udenlandske eliteenheder, mens andre mener at et ”anonymous dial,” som denne type urskive kaldes, skulle beskytte urets bærer, hvis han blev taget af fjenden (militært udstedte ure under krigen kunne være stemplet med navnet på den enhed, man tjente under, hvilket gjorde ure til en sladrehank i de forkerte hænder).

Men det anonyme ur havde også en anden fordel: Rolex, der havde lavet mekanikken for Panerai, ønskede angiveligt ikke at sætte firmaets signatur på urværket. Spillede Rolex dermed dobbeltspil og solgte ure og reservedele til de Allierede og Aksemagterne? Eller havnede de usignerede Rolex ved en fejl i de forkerte hænder? Det debatteres stadig.