Manden bag hyggen og logistikken på herrefodboldlandsholdet har sagt op: ”Rent fodboldmæssigt er der faktisk ikke noget, jeg vil fortrænge”

Christian, tillykke med dit nye job. Hvordan går det?

”Jeg har det rigtig godt. Der er fuld fart på i mit nye job i Nordsjælland, og der er masser af nye ting, jeg skal sætte mig ind i. Samtidig har jeg selvfølgelig stadig kontakt til DBU, fordi jeg er med til de to sidste kampe i marts.”

Hvorfor har du valgt at stoppe på landsholdet?

”Jeg har været med landsholdet i 10,5 år og været med til 130 landskampe. Det er jo næsten umuligt at sige nej til, for det er et fantastisk job og en fantastisk gruppe mennesker. Men jeg kunne også mærke, at hvis det skulle være, så skulle det være nu. 

Efter nogle gode samtaler med bestyrelsesformand i FC Nordsjælland, Dan Hammer, og Group Head of Football, Mads Davidsen, stod det klart for mig, at den her mulighed var for god til at sige nej til. Jeg vidste heller ikke, om chancen ville byde sig igen.”

Hvad kommer du til at savne mest ved jobbet?

”Jeg kommer til at savne arbejdet med både staben og spillerne rigtig meget. Det har været en lang og intens rejse. Jeg startede midt i en stor spillerkonflikt med DBU (i 2018 var herrelandsholdet og DBU uenige om en ny landsholdsaftale, særligt ift. spillernes kommercielle rettigheder, red.), og den fik vi løst sammen. Hele den proces gjorde, at vi kom ekstremt tæt på hinanden – måske tættere, end man normalt gør i sådan en sammenhæng. Både spillerkonflikten og Christian Eriksens ulykke i 2021 bragte os sammen på en helt særlig måde. Det fællesskab kommer jeg til at savne enormt.”

Hvad har været det bedste øjeblik?

”Det største øjeblik var uden tvivl, da vi fandt ud af, at Christian Eriksen klarede den. Jeg kan stadig blive rørt, når jeg taler om det. Det var det allervigtigste. Og da han så scorer i sin comeback-kamp – det står som noget helt særligt, når jeg ser tilbage. Derudover er slutrunderne selvfølgelig kæmpe højdepunkter. Det er jo derfor, vi er her. Og jeg har været så heldig ikke at misse en eneste i min tid med landsholdet.”

Hvilken kamp ville du ønske, at du kunne opleve igen?

”Comebacket i Schweiz, 3-3-kampen (EM-kvalifikationskampen i marts 2019, red.). Den ville jeg gerne opleve igen. Det var helt vanvittigt. Vi var virkelig nede i sækken, men der skete noget undervejs – spillerne nægtede simpelthen at tro på, at vi kunne tabe. Det er en kamp, der står krystalklart for mig. Den var noget helt særligt og gjorde noget ved hele holdet.”

Hvilket øjeblik ville du ønske, at du kunne fortrænge?

”Rent fodboldmæssigt er der faktisk ikke noget, jeg vil fortrænge. Der ligger også noget styrke i at stå sammen om nedturene. Men slutrunden i Qatar var ikke nogen god oplevelse. Sportsligt var kampen mod Australien den store nedtur. Det var en slutrunde, der var ærgerlig på mange niveauer, og jeg synes ikke, det var fair over for spillerne med det pres, de stod i.”

Hvordan oplevede I det pres?

”Man kunne tydeligt mærke, at det pludselig handlede om alt muligt andet end fodbold. Det føltes næsten, som om vi skulle undskylde for at være med. Stemningen var imod det hele, og vi havde hverken fans eller familier med. Vi stod ret alene dernede i ørkenen, og den eufori, der normalt omgiver en VM-slutrunde, manglede fuldstændig. Det hele løb lidt af sporet, og vi var heller ikke dygtige nok til at få skærmet den sportslige del ordentligt.”

Hvordan sikrer du, at spillerne har de bedste rammer forud for playoffkampene til marts?

”Vores opgave er i bund og grund at skabe de bedst mulige rammer, så spillere og trænere kan præstere. Tingene skal fungere omkring dem, og stemningen i lejren skal have den rigtige temperatur. De her kampe er helt specielle – forhåbentlig to finaler – så vi skruer måske lidt ned for underholdningen denne gang. 

Normalt kan jeg finde på at hyre en komiker eller arrangere en biograftur, men nu bliver det mere stringent og fokuseret. Vores rolle er at skabe en afslappet, men skarp atmosfære, så spillerne er bedst muligt forberedte.”

Hvad skal der til for at skabe det rette miljø?

”Players Lounge, eller behandlerrummet, er faktisk et godt sted at tage temperaturen. Der skal helst ikke kun sidde tre spillere og tolv ledere. Der skal være nogen, der spiller brætspil, andre der ser video. 

Måltiderne er også vigtige. Vi bruger både tid og penge på at have vores egne kokke med på både hjemme- og udebane. Maden skal være et samlingspunkt og se indbydende ud. På de rigtige tidspunkter kan der komme brunsviger fra Christian Eriksens svigerfamilie på Fyn, og nogle gange triller vi en isvogn ind. Hvis spillerne forsvinder efter ti minutter, ved jeg, at noget er galt. Man skal have lyst til at blive hængende.

Overordnet set skal man glæde sig til at komme hjem og spille på landsholdet. Det må gerne føles særligt. Vores spillere skal trives og se frem til det. Jeg har en fornemmelse af, at nogle spillere i andre lande ikke glæder sig på samme måde. Vi er et lille land, så hvis vi kan skille os ud med nærhed og familiefølelse, så skal vi dyrke det.”

Tror du, vi kvalificerer os?

”Ja, det tror jeg. Vi har et virkelig stærkt hold. De her kampe kan blive vores X-factor frem mod slutrunden, fordi de kan samle os endnu mere. Med den trup og de trænere, vi har, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne slå Nordmakedonien og enten Irland eller Tjekkiet. Det ville være ærgerligt for Danmark ikke at komme med.”

Hvad vil det betyde for dig?

”Det vil betyde rigtig meget at kunne slutte på den måde. Drømmescenariet er at kunne sidde en aften med en kold øl og vide, at det lykkedes – også i mit sidste forsøg.”