Mine værste stilperioder
Foto: Privat

Se Magnus Millangs mest kiksede tøjstile gennem syv billeder fra hans private fotoalbum

Vi har bedt Magnus Millang vise sine værste stilperioder fra sit 36 år gamle liv.

Komiker Magnus Millang har ikke altid haft de heldigste stilperioder. Her tager han dig med i sit gamle fotoalbum og udpeger det grimmeste tøj, han har gået i.

1. Festtøjet

Det er nytårsaften mellem 1996 og 1997, hvor jeg famler efter at finde det rigtige festtøj. Slipset har jeg lånt af min far, og det gør, at jeg føler mig mere som en karl og ældre end 15 år. I kigger på en mand med en fadøl, som tror, at han er en type, hvor alkohol er blevet en del af hans liv.

Jeg håber, at tøjet og øllen vil gøre, at jeg bliver taget mere alvorlig. Men i virkeligheden er det et barn med en øl. Jeg får ingen kommentarer for mit tøj den aften, og ud fra billedet virker det ikke rigtig til, at jeg er en del af samtalen.

To år senere har jeg smoking på til Lyngby Handelsskolens årsbal. Men er der noget, du ikke er, når du er 18 år, er det James Bond. Det her billede har været med til at ødelægge smokingens omdømme. Ikke engang Daniel Craig kunne få talt smokingen op igen.

Igen er tøjet noget, som jeg har sammensat af ting fra min far. Han var en ranglet splejs, og det siger en hel del, at mit kvabsede jeg allerede kan fylde jakken ud i den alder. Prøv at se mit flabede udtryk og med den rødvin i min favn. Hvis jeg havde mødt mig selv der nu, havde jeg sparket mig selv ud foran en bus.

Jeg har så meget selvtillid den aften, og jeg kan tydeligt huske, at jeg er meget liderlig. Festen bliver holdt på Færgen Sjælland, men efter jeg danser med nogle piger og får et telt i mine bukser, ender jeg med at falde i søvn på toilettet, da jeg skal skide.

Det blik og den selvtillid hænger slet ikke sammen med virkeligheden. Jeg vågner nogle timer senere og skal hjem uden at have scoret nogen. Sådan ender det ofte for mig i den periode.

2. Wifebeateren

Det er fra dengang, hvor det er tilladt at gå i wifebeater i nullerne. Jeg er simpelthen gået ind i H&M og har købt et helt sæt til min rejse til Thailand i 2003. Taske, shorts og wifebeater. Læg især mærke til farvetemaet, og hvordan det matcher. Det er helt klart ikke et sæt tøj, som jeg ville tage på i dag, men jeg er et offer for en tid og tendens.

Magnus Millang

Født i 1981 i København, men er opvokset i Virum som søn af en reklamefotograf og en sygeplejerske sammen med lillebroren Emil. Han er instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller. Er især kendt fra TV 2 Zulu’s comedyserie ’Danish Dynamite’, som han lavede sammen med kollegaen Martin Høgsted. Bor sammen med sin kæreste og søn i København.

Jeg er 22 år og er rejst på scooterferie i tre uger til Thailand med min roommate i oktober, fordi vi er trætte af, at sommeren er forbi i Danmark. Lige efter billedet er taget, styrter min ven faktisk på sin scooter og må på hospitalet og skal syes og får betændelse i såret. Sådan ender det altid for turister på scooterferier i Asien.

Til daglig læser jeg til markedsføringsøkonom, som jeg gør færdig, men jeg har mere fokus på at gå i byen i den periode. Rust besøger vi meget, og i hele taget bruger jeg alle mine penge på alkohol, hvilket mit hår også bærer præg af.

Det er et tidspunkt i mit, hvor jeg ikke har så mange ressourcer til at få lavet en frisure, men holder det i en længde, der er tålelig. Det er i hvert fald ikke en typisk nuller-frisure, men det er en mand, som trænger til at blive klippet. 

Her sidder jeg ved Nyhavn i en sort H&M-top, hvor du lige kan se en hofte. Det er faktisk ret vildt, hvor meget min hofte går i ét med farven på den sofa. Jeg har mine yndlings Levis-jeans på, som er baggy. Jeg nærmest bor i de bukser, og de kostede mig 1.000 kroner.

Jeg sidder på en udendørsbar, hvor der er sandstrand, og den wifebeater passer perfekt til den fest. Jeg er langt fra den eneste, som har taget sådan en på. Pigerne går også med den. Jeg er meget street i 2003, og jeg går helst i Levis, Stussy og Carhartt. 

Jeg starter på at læse til markedsføringsøkonom, fordi det er nemmest bare at fortsætte i et spor. Jeg drømmer i virkeligheden allerede dengang om at lave film og tv, men det virker for fantast-agtigt og uoverskuelig at kaste sig over.

Det er vigtigere for mig at sidde i den sofa end at forfølge min drøm og tage stilling til livet. Drenge er bare umodne i starten af 20’erne. Så længe du er i gang med en uddannelse, føler du dig ikke fortabt, men at du er i gang med noget og hænger det hele på, at du samler op på fremtiden senere.

3. Bootcut

Nu tager jeg til New York et halvt år senere i et par bootcut-jeans. De bukser er nok de mest forfærdelige, der findes. Hvorfor skal der være så meget svaj? T-shirten er fra Stussy og lidt for lille, mens bæltet er sådan et stofbælte, som skaterne går med. Sådan ser jeg typisk ud til daglig på skolen.

Vi er fire venner med dårlig stil, som tager på eventyr i New York. Jeg har så få penge, at jeg kommer hjem uden nogen souvenirs, men dog med et fedt billede fra de første digitalkameraer. Jeg er sikker på, at jeg ville have brugt det som coverbillede, hvis Facebook havde fandtes dengang.

Rejsen varer kun fire dage, og den bærer fuldstændig præg af, at vi aldrig har været i New York før. Vi havner en enkelt aften til en maga trendy reklamefest, som en dansker holder i et warehouse i Brooklyn, hvor gæsterne er arkitekter, reklamefolk og andre smarte folk. Der bliver røget heroin, og vi er meget malplaceret.

Det er ikke, fordi jeg ikke går op i tøj på det tidspunkt, men jeg er et offer for moden. Inspirationen finder jeg hos min omgangskreds, og når jeg får feriepenge, går jeg i Pede & Stoffer.  Jeg husker især, hvor glad jeg er for den Stussy-T-shirt. I nullerne er T-shirts meget store og nærmest påklædning. Der er knald på farverne og tryk i den periode. Røde T-shirts er in.

4. Perlemorsknapper i ternede skjorter 

Nu hersker ternede skjorter med perlemorsknapper, og de skal helst være slimfit. Problemet er bare, at slimfit altid har været dårligt for mig, men jeg vil åbenbart ikke erkende det.

En wifebeater indenunder en ternede skjorte med perlemorsknapper og dertil en cardigan udover sådan går jeg klædt. Og det er jo bare helt skrækkeligt at se på i dag. Jeg savner hverken mandecardiganen eller den sindssyge skjorte.

Det er 2005, og jeg har egentlig helt kort Jack Johnson-hår i den periode, men det er blevet lidt længere her, så jeg putter lidt voks i, hvilket er den grønne mudvoks fra Crew, som jeg er meget begejstret for.

Billedet er fra, hvor jeg begynder at reflektere og konsekvensberegne mere: Hvis jeg nu kører stiv hjem, kan det have konsekvenser for mit liv.

Jeg poser for fotografen, men jeg vil ikke satse hele butikken på, at jeg spiller kostbar for pigerne. Jeg går mere all-in. Jeg er dog ikke en bemærkelsesværdig player i København og må ikke skifte sengetøj hver dag, men jeg lever heller ikke som cølibat.

Jeg bruger tre år på at arbejde mig op som runner og får mit første rigtige job som 26-årig på TV 2, hvor jeg laver indslag og forskellige sketches til Brian Mørk Show, så jeg har ti års jubilæum i år.

Hvordan vil du beskrive din stil i dag?

Min tøjstil afspejler sig af, at det er blevet mere tilgængelig for mig, efter jeg ikke kun lever af flaskepant. Jeg går faktisk ret meget op i tøj nu og vil beskrive min stil som normcore, men alligevel har jeg nogle ting, som stikker lidt ud engang imellem.

Hvis jeg ser en vild læderjakke eller nogle hurtige solbriller, køber jeg det. Det behøver ikke være så safe hver gang. Jeg vil gerne have én ting på, som gerne må koste lidt mere end det andet. Af mærker er jeg især glad for Wood Wood, Soulland og Levis. 

LÆS OGSÅ: Her er skoene, der kommer til at dominere i 2018

LÆS OGSÅ: GQ kårer årets bedst klædte mænd

LÆS OGSÅ: GQ: Her er de værst klædte mænd 2018