Mine værste stilperioder
Foto: Privat

Se Ruben Søltofts mest kiksede tøjstile gennem 6 billeder fra hans private fotoalbum

Vi har bedt Ruben Søltoft vise sine værste stilperioder fra sit 30 år gamle liv.

Ingen kan sige sig fri for det.

Når vi kigger fotoalbummet igennem, finder vi alle kiksede og mindre heldige stilperioder fra vores liv. 

Det gælder også for den 30-årige komiker Ruben Søltoft.

Ruben Søltoft i rollen som Olau i ungdomsserien 'Sjit Happens'. Foto: Niels Buchholzer/TV2/free

Her tager han dig med i sit private fotoarkiv og udpeger det grimmeste tøj, han har gået i.

1. Marvelous Mosell-looket

Vi befinder os i et parcelhuskvarter i Brande i Midtjylland, hvor jeg boede de første syv år af mit liv med mine forældre og to søskende. Man kan allerede fornemme på dette billede, at jeg godt kan lide opmærksomhed. Jeg har klædt mig ud, hvilket jeg gjorde tit, og kører en stil, der er ’more is more’.

Jeg har taget en kurv på hovedet. For ligesom at gøre noget andet med den. Og så har jeg valgt den vovede stil med underbukser uden på tøjet. Men friktionen mellem tissemandshoved og jeans medfører åbenbart lidt kløe. Der er egentlig noget Marvelous Mosell over mig. Hatten, farverne og hårspændet, der bliver brugt som solbriller. Det er jeg meget tilfreds med. Min mors laksko giver lige det sidste touch til outfittet.

2. Joggingsæt

Træningstøj er jeg især glad for i 90’erne og starten af 00'erne, og ja, det skal helst være et helt sæt. Gik vi ikke alle i sådan ét dengang? Frisuren har jeg valgt, fordi jeg gerne vil ligne Christian Brøns og Jon fra Popstars. Men primært, fordi pandehåret skjuler en omgang galoperende akne. Hvorpå det fedtede hår faktisk bare resulterer i mere akne. En helvedes bumse-spiral.

Jeg er omkring 15 år og bruger det meste af min tid på at spille guitar og synge The Offspring. Havde vi haft trådløst internet dengang, havde jeg navngivet min netforbindelse 'Pretty Fly for a Wi-fi'. Ellers sidder jeg ude på bænken som reserve og kigger på de andre fra mit fodboldhold spille kampe.

Min mor køber i denne periode mit tøj. Hun kører til Hadsund i Himmerland og spørger de lokale tøjmænd: ’Hvad er moden nu?’. Derfor har jeg altid gået i noget tøj, som en tøjekspedient fra provinsbyen Hadsund har ment udstråler mode. De rammer sjældent plet. Jeg går meget i Iceman og No Fear. Det er faktisk ikke så mange år siden, at min mor stoppede med den taktik, når hun skulle købe jule- og fødselsdagsgaver.

3. Festklar

Duckface for alle pengene. Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af uovervindelighed denne aften. Det er første gang, jeg virkelig føler, at jeg har taget et fedt outfit på. Jeg skal til gymnasiefest i 1.g og står foran spejlet og siger til mig selv: ’Hold kæft, den er der!’. Det gør da lidt ondt i dag at se, at den slet ikke var der.

Ruben Søltoft

Født i 1987 i Herning, men er opvokset i Brande og Astrup i henholdsvis Midt- og Nordjylland som søn af en diakon og sygeplejerske. Er stand-up-komiker og skuespiller. Især kendt for sin rolle som Olau i TV2 Zulu's ungdomsserie 'Sjit Happens'. Vandt DM i stand-up i 2010 i Store Vega og er til efteråret aktuel med sit andet one-man-show 'Ting fra min mund'. Privat bor han på Nørrebro i København og er single.

Det er jo meget poppet og ’over accessorized’ med alle mandesmykkerne. Og hvad fanden er det for en vask på de jeans? Det ligner uønsket sædafgang, fordi en pige har smilet til mig.

Alt skal åbenbart også være i sort. Habitten har jeg lånt af min far, og indenunder kører jeg både en V-halset T-shirt og en langærmet T-shirt med knapper, der ligeledes danner et V. Så vi kan kalde outfittet for 'W'. Christian Brøns-frisuren har fået lyse striber - fordi det er smart.

Billedet emmer af overskud på flere kanter. I kender det gode gamle trick, hvor man stiller sig ved siden af en kammerat i byen, der er lidt grimmere, så man fremstår mere attraktiv. Det er det, jeg har gjort med vægtæppet her. Havde der hængt noget Dalí eller Andy Warhol bag mig, havde jeg jo lignet lort.

Det er i øvrigt vigtigt, at min højre tommelfinger skal være ude på lommen, da jeg vil flashe den mageløse ring, jeg har på. I dag kan jeg slet ikke finde på at tage en ring på.

Her går jeg i 2. g, og stilen er halv-emo/halv-Hawaii. Jeg græder med det ene øje og surfer med det andet. Jeg har lige opdaget, at glattejernet findes. Som 16-årig begynder mit hår pludseligt at krølle, og det kan jeg slet ikke magte.

En morgen ude på badeværelset ser jeg denne sorte grilltang med en ledning liggende foran håndvasken og jeg spørger min søster, hvad det er. Jeg kan ikke stå for glattejernet, for det er lige dét, jeg har brug for. Min redning.

Nogle timer senere kommer jeg i skole og kan godt fornemme, at mine klassekammerater kigger meget på mig. Der er én, der specifikt vil høre, om jeg har glattet mit hår. Jeg svarer selvfølgelig: ’Nej, det har jeg sgu da ikke. Det er sådan en ny shampoo, der får håret til at se glattere ud’.

Jeg er meget usikker på mig selv i den periode, og jeg har lige skiftet Gymnasium efter et dårligt ophold. Jeg har ikke den store selvtillid og er dårlig til socialt samvær. Kig på billedet. Man kan godt se, at jeg er lidt presset over at stå så tæt på et andet menneske. Bemærk i øvrigt min seje eksotiske halskæde, som mest af alt ligner sådan en slikhalskæde, man kan trøsteslikke af på vej hjem i bussen.

Jeg vælter mig bestemt ikke i piger, og jeg er nærmest bare stolt over, at jeg overhovedet har turde tage til gymanasiefesten. Min hud er stadigvæk uren - især i panden. Og jeg tager de stærkeste piller, man kan tage imod det. På grund af pillerne får jeg næseblod flere gange om dagen, og mine læber bliver som sandpapir.

Men på det nye Gymnasium udfordrer jeg dog mig selv mere end nogensinde og begynder at optræde med en sær og sjov karakter til vores morgensamlinger. Jeg klæder mig ud, for at det ikke bliver for stort et nederlag, hvis jeg står der som mig selv og ikke er sjov. Det ville også blive for dyrt i slikhalskæder.

4. Backpacker-boheme-typen

I løbet af 3. g læser vi i filosofi-undervisningen om en filosof, der mener, at det nærmest er umuligt at bryde med normen, hvorefter jeg rækker hånden op og siger til læreren: 'Det er jeg uenig i. Fx skal jeg backpacke i Australien og Asien, når vi bliver studenter.' Jeg føler, at det er en sindssyg selvstændig beslutning. Noget som ingen af de andre har tænkt sig at gøre. Men hele klassen griner af mig og fortæller, at det skal de sgu da alle sammen.



Her er jeg lige kommet hjem fra den syv måneders rejse efter gymnasiet. På turen køber jeg alle de læderarmbånd, halskæder og ringe, jeg kan komme i nærheden af. Jeg er glad for mit backpacker-boheme- look. Under huen har jeg langt hår samlet i en lille pisk.

En mellemleder fra Amnesty ville på stedet hyre mig som facer. Mit skæg har jeg ladet stå i alle syv måneder, hvilket man jo tydeligvis kan se, ikk’? Hvilket bæst!

Min far har tilmeldt mig til lærerseminariet, mens jeg var ude at rejse og fortæller mig nyheden, da jeg kommer hjem i august: 'Jeg fik jo den der fuldmagt. Du starter om en måned'.

Jeg har ingen idé om, hvad jeg vil bruge min fremtid på og ser ikke stand-up som en realistisk mulighed. Men seminariet giver mig en grund til at flytte hjemmefra og komme til Aarhus og møde en masse nye mennesker. 

Efter to år på uddannelsen stopper jeg og satser alligevel på at slå igennem med stand-up. Jeg har i sinde at give det et år. I den periode er mit mål at komme i top-3 ved DM.

Thomas Warberg flytter til Aarhus, og han får virkelig sat gang i stand-up-miljøet i byen. Han udser sig fem andre talenter, hvoraf jeg er den ene. Han bliver en slags læremester og en vidunderlig ven og giver mig en tro på, at jeg altså godt kan komme til at leve af det her. Og ikke bare overleve.

Jeg bor praktisk talt i en kuffert i 14 måneder og har ikke noget hjem. Det er et meget aktivt valg. Jeg vil gerne dedikere alt min tid til at lære at skrive jokes og stå på en scene. Så derfor vil jeg ikke spilde tid på et arbejde, som fjerner fokus fra det.

Jeg crasher på venners sofaer, men bliver også nødt til at sove på banegården og i opgange et par enkelte gange. Det lyder vildt i dag, men det var en rigtig fed oplevelse dengang. 'Hvor skal jeg sove i nat?' Det var et fucking eventyr.

Mange af mine venner bliver bekymrede for mig. Udefra ser det ud som om, at jeg ikke har styr på mit liv overhovedet. Jeg er droppet ud af min uddannelse, har ikke noget hjem og drikker nærmest hver aften. Men det er ligesom en del af oplæringen og evalueringen, at man sidder med kollegaerne efter showet og får en bajer.

Jeg ender med at vinde DM i stand-up i 2010. Året efter flytter jeg til København og får det som min levevej.

Hvordan vil du overordnet beskrive din stil igennem livet - og i dag?

Hvis jeg skal sige noget generelt for min stil, synes jeg, at den har været meget omfavnende og eklektrisk. Jeg har skiftet stil, som andre skifter underbukser. Men i dag sidder de i det mindste under mine jeans i stedet for udenpå.

Min stil i dag vil jeg beskrive som meget casual urban 90's inspireret med masser af mønstre og farver. Jeg er især glad for Samsøe & Samsøe, Soulland og NN07.