"Lad os nu lade være med at have nogle forudindtaget holdninger til alting og sig: 'Okay, løsningen findes i lokalet, men det er ikke nødvendigvis dig, som har den'. Så lyt nu til, hvad folk har at sige, inden du begynder at spille klog."

Sådan lyder rådet fra Peter Kjær Jensen, adm. direktør i PostNord Danmark, i det nyeste afsnit af Talk Towns podcast 'Tomas og cheferne'. Her kan du høre mere om hans råd til ledelse og om, hvordan Kjær Jensen tog et stort skridt og skiftede branche efter mange år hos A.P. Møller-Mærsk til PostNord Danmark.

I podcasten 'Tomas og cheferne' interviewer vært Tomas Zhang Mathiesen en række af Danmarks absolutte topledere. Han vil vide, hvad det kræver at blive en topleder, og hvordan man er en god leder.

Det gør Tomas Zhang Mathiesen, fordi han selv ønsker at blive topchef engang i fremtiden.

første afsnit medvirkede adm. direktør i dagligvarekæden Irma, Søren Steffensen, mens fængselsinspektøren for Københavns Fængsler, Lea Bryld, var gæsten i andet afsnit.

Går du ligeledes med de samme drømme om at blive topleder som Tomas Zhang Mathiesen, så lyt her på linket til 'Tomas og cheferne' og hør, hvordan toplederne i podcasten er nået dertil, hvor de er i dag.

TomasogCheferne.jpg