Den virtuelle porno penetrerer vores sexliv

Virutal reality-porno lover at opfylde alle dine fantasier, og salget eksploderer. Men inden du tager brillerne på og forsvinder mellem virtuelle bryster og kropsåbninger, bør du kende bivirkningerne. Mie Christensen undersøger, hvad brilleknaldene gør ved os.

Tre nøgne kvinder knæler foran mig på dobbeltsengens hvide lagen. To af dem, begge blondiner, kysser lidenskabeligt, mens deres hænder arbejder sig rundt på hinandens kroppe. Imellem mine ben sidder en mørk kvinde med kruset hår og sultne øjne.

Jeg kaster et blik ned ad mig selv og får øje på en veltrænet mave og et par anonyme, grå bokser-shorts med en tydelig, stor bule. I denne verden er jeg en mand. Den krølhårede kvinde får hurtigt bakset mine underbukser af. Det giver et gib i mig, da hun sætter sig overskrævs på mit lem og begynder at stønne højt.

”Hold da op, der er gang i den,” hører jeg Simon Lajboschitz sige ved siden mig som en venlig på-mindelse om, at han kan følge med i begivenhederne via computerskærmen foran mig. Jeg bliver lidt distraheret og presser de store briller tættere ind til ansigtet.

Vi er i virtual reality-butikken Khoras lyse lokaler i Kødbyen på Vesterbro. Det er to år siden, at Simon Lajboschitz sammen med Peter Fischer grundlagde Danmarks første VR-forretning. Her specialiserer de sig i at udvikle og producere virtuelle videoer for både virksomheder og institutioner og sælger også VR-briller i et prisniveau mellem 300 til 3.000 kroner.

Khora hverken producerer porno eller brander sig på at fremvise pornofilm. Men spørger man specifikt efter det, kan man godt få lov til at prøve det af – for det er ’blevet ret let at finde noget frem’, som Simon Lajboschitz siger.

Skal man tro statistikkerne fra pornohjemmesider som Pornhub, har han ret. Da Pornhub i foråret 2016 lancerede det nye, virtuelle format, var det med 30 tilgængelige videoer.

I dag findes der over 2.600 på Pornhub alene, og de bliver tilsammen afspillet mere end en halv million gange dagligt. Samtidig har det samlede salg af VR-briller nået en million, og den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs forudser, at markedet inden for 10 år vil genere et salg på 530 milliarder danske kroner og dermed overstige salget af hardware, tv og stationære samt bærbare computere.

”Lige nu står vi i en situation, hvor skoler og firmaer er begyndt at investere i virtual reality. Spørgsmålet er så, hvornår man kommer til samme stadie som iPhonen, der revolutionerede tele-fonmarkedet og gjorde, at det ikke længere kun var businessmænd med Blackberrys, der havde smartphones, men at alle lige pludselig rendte rundt med en,” siger Simon Lajboschitz.

Ifølge ham skyldes den trods alt relativt beskedne udbredelse blandt andet, at man endnu ikke har formået at lave indhold, som er need to have.

Tilbage bag brillerne er den mørke kvinde steget af mig. Hun bevæger sig langsomt ned ad min krop og slikker mig, inden hun konstaterer, at den ’smager af chokoladeflødeskum’. Det kan godt være, at formatet er nyt, men de platte replikker er de samme. Jeg tager brillerne af.

Khora er den græske filosof Platons betegnelse for stedet mellem væren og ikke-væren, og det er netop det, virtual reality er: ikke virkeligheden, men en kunstig konstruktion af den.

En konstruktion der alligevel er så ægte for brugeren, at man ikke kan sige, at den ikke er virkelighed. Af samme grund har flere forskere i takt med udviklingen af teknologien advaret mod de problemer, den kan bringe med sig. For når man befinder sig i en slags virkelighed, hvor eksempelvis det at begå vold eller voldtægter ikke har konsekvenser som i det offline liv, hvordan påvirker det os så som individer?

”Det gælder generelt for VR-interaktioner, at de gør os mindre empatiske. Vi har en mere aggressiv adfærd online, og en af grundene er, at det her er lettere at dehumanisere andre. Du kan for eksempel ikke aflæse andres reaktion på dine ord i deres ansigt, hvilket ellers kunne have fået dig til at gøre din stemme blødere eller ændre din adfærd,” siger Elias Aboujaoude.

 

Han er psykolog ved Stanford University og forsker i krydsfeltet mellem menneskets psyke og den teknologiske udvikling, og ifølge ham er et af de største problemer, at der endnu ikke er forsket nok i, hvordan den nye teknologi påvirker os.

Et enkelt studie af voldelige virtual reality-spil fra Georgetown University viser, at unge, der spiller voldelige virtual reality-spil, oplever psykisk ophidselse og aggressive tanker.

”Mange af de online problemer, vi bekymrer os om, er også til stede i VR. Men fordi VR er mere livagtigt, er det potentielt lettere at forveksle det med virkeligheden. Derfor er det, man lærer i VR, lettere at omsætte til det virkelige liv – uanset om det er godt eller dårligt,” siger han.

Den virtuelle sex er produceret med fuldt fokus på en envejstilfredsstillelse af brugeren, og det vil kun blive mere og mere realistiske oplevelser. Nogle af de seneste skud på stammen tæller dildoer og vagina-efterligninger i silikone, som følger de bevægelser, brugeren ser, og ude i fremtiden bliver det muligt at tilslutte en heldragt til pornofilmene. VR-pornoens mål er at give brugeren den ultimative oplevelse – hver gang – og ifølge Elias Aboujaoude kan det medføre urealistiske forventninger til det virkelige sexliv, der bygger på interaktion og en gensidig indsats:

”Du kan ikke savne eller tørste efter noget, du ikke kender til. De digitalt indfødte, som ikke kender til livet før Google, og som får al deres information online, kan for eksempel ikke savne et biblioteksarkiv. På samme måde kan mennesker, som begynder at have og nyde sex udelukkende online, ikke vide, hvad de går glip af, og de ser måske ingen grund til at opsøge det. Virtuel sex bliver den nye norm, og når den endda bliver bedre end en seksuel oplevelse i virkeligheden, er vores race for alvor truet.”

Tilbage i Khora har en af Simon Lajboschitzs medarbejdere sat en ny pornofilm på. Mit virtuelle jeg er blevet udskiftet med en kvinde, og for enden af mine slanke ben sidder nu en mørkhåret mand med et intenst blik og masserer mine fødder. Det er lidt af en brat overgang fra det gruppesexscenarie, jeg netop har været en del af.

Den nye film falder inden for kategorien ’sex-uddannelse’. Her er fokus ikke på den ultimative kulmination – orgasmen – men i stedet på at uddanne brugeren. I introen til filmen bliver jeg lovet ’større interpersonel bevidsthed’, læren om ’hensynsfuld berøring’ og ’reducering af præstationsangst’.

Seksuel uddannelse er blot en af de positive funktioner, virtual reality kan bidrage med, mener Anders Hage, som er sexolog og specialiseret i pornoafhængighed samt teknologiens indflydelse på vores seksualitet.

Han fortæller, at VR-porno kan være et positivt redskab til for eksempel psykisk og fysisk handicappede, som ikke er i stand til at have en menneskelig relation eller fysisk kontakt. Men også par kan få glæde af den virtuelle uddannelsesporno.

”Sexundervisning for voksne er i mange år foregået i eksempelvis tan-tramiljøet, og der kan man hurtigt befinde sig i en situation, hvor man ligger og onanerer sammen med 20 andre mennesker. Det, vil mange synes, er en ret grænseoverskridende oplevelse. Med virtual reality har du mulighed for at udforske din seksualitet i mere trygge rammer, og det kan inspirere par til at tale om, hvad der tænder eller ikke tænder én. Jeg tror, at virtual reality kommer til at facilitere en samtale, som har manglet, og det vil være rigtig sundt,” siger Anders Hage.

Ifølge sexologen vil det særligt være kvinder, der tager den virtuelle pornooplevelse til sig.

”Den almindelige 2D-porno er god til den hurtige spiller. Men der er kommet en stor efterspørgsel fra den kvindelige forbruger om, at der er noget mere dybde i filmene, og jeg tror, at det handler om troværdighed og autencitet. Her giver virtual reality-porno en meget mere fordybende oplevelse, hvor alle sanserne i højere grad kommer i spil.”

Amerikanske Jordan Belamire udgav i 2016 et blogindlæg om, at hun var blevet udsat for et seksuelt overgreb – i virtual reality. Under et besøg hos sin svigerbror afprøvede Belamire VR-spillet QuiVr, hvor brugere kan skyde zombier og interagere med andre spillere via en multiplayer-funktion.

Inden længe dukkede brugeren BigBro442 op i den virtuelle verden og rakte gentagne gange ud efter og simulerede berøring af Belamires brystparti. I hvert fald den virtuelle version af det. Den amerikanske nyhedsstation CNN tog kort efter sagen op, og i et interview fortalte Belamire, at hun tidligere er blevet befamlet i virkelighedens verden, og at hændelsen i QuiVr efterlod hende med de samme følelser som dengang.

Den efterfølgende diskussion centrede sig ikke blot om, hvorvidt Belamire overreagerede på Big-Bro442’s virtuelle befamling, men også om, hvordan man skal håndtere seksuelle overgreb og samtykke i en tiltagende virtuel verden.

”Man tænker jo først og fremmest, at man i virtual reality er i sit eget, trygge rum og til enhver tid kan sige ’nej tak’ og logge ud. Når du træder ind i din virtuelle avatar, og en anden avatar forgriber sig på dig, så er der jo ikke sket et fysisk overgreb. Men fordi du identificerer dig så meget med din avatar, kan det faktisk være et mentalt overgreb – eller et virtuelt eller digitalt overgreb, som det sikkert kommer til at hedde,” forklarer Anders Hage.

”Det er den samme kemi, der bliver skudt ud i hjernen, når du er i en virtuel verden og i den rigtige verden. Så man kan godt påstå, uden at der foreligger dokumentation for det endnu, at et virtuelt overgreb kan være lige så ødelæggende som et overgreb i virkeligheden.”

En anden bekymring er hævnporno og deling af seksuelt krænkende indhold. Med den teknologiske udvikling vil det inden længe være muligt at skabe en digital version af en person, der ikke har givet samtykke. Eller hvis det ikke bare er en sexvideo i 2D, men en hjemmelavet virtual reality-pornovideo, der bliver delt, så giver det andre VR-brugere verden over adgang til en eksplicit sexoplevelse med en uvidende person.

”Helt uden at du har samtykket til det, kan du pludselig indgå i eksempelvis en voldtægtsscene. Er det så et overgreb mod den virkelige dig, at nogen forbryder sig mod en virtuel version af dig? Hele den diskussion ender ud i en syndflod af spørgsmål, som bliver spændende at få svar på i takt med udviklingen,” siger Anders Hage.

I Kødbyen har Simon Lajboschitz sat den fodmasserende mand på pause. Også han ser etiske udfordringer i virtual reality-teknologien, men de drukner i de mange muligheder, teknologien giver, mener han:

”De etiske problemstillinger er en reel bekymring, ligesom de er en reel bekymring på andre medier. At lægge VR-delen på giver selvfølgelig mere indlevelse, men jeg synes ikke, det ændrer den moralske problemstilling om for eksempel deling af nøgenbilleder. Det er den samme problemstilling, man lægger over på et nyt medie,” siger han.

I samme øjeblik træder en ung mand ind ad Khoras dør. Han er i gang med at arrangere en polterabend for sin ven og vil bestille tid til, at hele polterabend-slænget kan få en hyrdetime med vir-tuelle piger inden bryllupsdagen. Og det er netop det, virtual reality – og virtuel porno – er i dag: let underholdning. Men måske er det en god idé at tegne stregerne op for, hvad mediet skal – og ikke skal – bruges til fremover, siger Simon Lajboschitz.

”Igennem historien har samfundet konsekvent været bange for teknologiske fremskridt, og det er kun sundt, at man er kritisk over for, hvilken retning det her medie skal udvikle sig i.”