TRE REPUBLIKANERE SIDDER SKOLERET på Kultur Caféen på Christiania, hvor en autonom beder dem om, nej, hun fortæller dem, at de ikke skal larme.

”Jeg er også politisk, men herinde skal der være plads til alle. Der skal være plads til alle køn, religioner, politiske overbevisninger,” gentager hun et par gange.

I anledningen af tronskiftet har Republik Nu, der kæmper for at omdanne Danmark til en republik nu, arrangeret en demonstration mod kongehuset. Hele Facebook er inviteret til at møde op på Kultur Caféen klokken 13, hvorfra afgangen mod rytterstatuen af Frederik VII skal gå.

Formanden for foreningen Republik Nu, Mads Rundstrøm, regner med, at der vil dukke flere op. Desuden vil en flok fra vores naboland deltage, fortæller Ina Jönsson fra Unga Republikaner, en svensk søsterorganisation.  Der skulle, angiveligt, være flere svenskere, der har taget turen over Øresund for at demonstrere mod det danske kongehus.

”Kommer I fra Ekstra Bladet?” spørger den tredje og sidste fremmødte republikaner, Rasmus Malver.

”Nej, Euroman,” svarer jeg og fornemmer en lettelse hos Rasmus Malver, hvilket får mig til at indskyde en sætning om, at Ekstra Bladet da ellers er republikanere.

”Ja, når det passer dem,” svarer han.

Rasmus Malver har ikke altid været Rasmus Malver. Engang var han Rasmus Paludan Malver, og mens han i dag har smidt Paludan fra sig, har han mange andre ting til fælles med sin tidligere navnebror Rasmus Paludan (stifteren af Stram Kurs). De er begge fx usandsynligt glade for at argumentere, have lettere ekstreme holdninger og at skyde med skarpt. Derudover sad de sammen i elevrådet på Helsingør Gymnasium, de blev færdiguddannede jurister ved Københavns Universitet samtidig, de har begge været med i Radikal Ungdom, og de har begge været involverede i trafikulykker, der har gjort, at de lever med nedsat erhvervsevne og en høj mengrad.

Rasmus Paludan (stifteren af Stram Kurs) sagsøgte engang den daværende Rasmus Paludan Malver, fordi han ikke mente, at Rasmus Paludan Malver måtte kalde sig Rasmus Paludan. Rasmus Paludan (stifteren af Stram Kurs) vandt den sag. Denne info er ikke vigtig for resten af historien.

KLOKKEN SLÅR SNART lidt over et, hvilket vil sige, at der kun er lidt under to timer til, at masserne vil stå og vifte med deres Dannebrogspapirflag. Derfor kan man undre sig over, at disse tre moderne forsøg på modstandsmænd, der planlægger at stille sig ved siden af rytterstatuen, stadig er at finde på Fristaden.

De venter lige på, at der kommer lidt flere. Og der kommer flere, der kommer to mere, begge journalister, og så to mere senere, der ikke er journalister, men derimod øjensynligt skuffede over det noget tamme fremmøde, hvilket resulterer i, at de fordufter.

Hvad håber I at få ud af det her?

”Den her demo handler mest af alt om at få de internationale medier til at se os og så vise, hvor meget danske medier vil gøre for at croppe os ud af billedet. Den eneste måde, vi kan få danske medier til at skrive om os på, er, hvis de internationale gør det først,” siger Rasmus Malver og begynder så at brokke sig videre over, at medlemmer af foreningen aldrig bliver inviteret ind i nogle af DR’s programmer for bagefter at gå udenfor og give et telefoninterview.

Foreningens formand forklarer slagplanen: De har to træpæle og to Dannebrogsflag med sig. Flagene er store. Det skal senere vise sig at blive en vigtig detalje. Meningen er så, at republikanerne sætter flagene fast til pælene med strips og bærer dem ind til Christiansborg som en trojansk hest; når de er på plads oppe ved Rytterstatuen (hvor det er essentielt, at de står, så de kan komme med i tv-billedet og blive set af både internationale og nationale fjernsynsseere) vil de skifte nationalflagene ud med et kæmpe banner, der vil provokere alle royalisterne og aktivere civilbetjente fra nær og fjern.

De tre republikanere tror, at de vil blive anholdt, og derudover regner de med, at folk omkring dem bliver så sure, at de får tæsk.

”Jeg har sagt til de andre, at når vi bliver overfaldet, så handler det om at bløde i ansigtet, for det ser godt ud på billeder,” siger Rasmus Malver og henviser til den daværende kronprins’ fødselsdag i 2018, hvor medlemmer af foreningen Ung Republik demonstrerede og blev overfaldet med slag af royalister (videoklip fra dette optrin viser, at republikanere fik frarøvet deres skilte, men de påviser ikke, at de fik slag).

Tror I helt seriøst, at I bliver anholdt?

Svaret er ja. De danske republikanere tror, at der er en reel risiko for, at de bliver anholdt af politiet.

”Politiet vil fjerne os eller anholde os, hvis de ser os på forhånd. Vi har advokater siddende klar,” siger Rasmus Malver.

Størst af alt er frygten for civilbetjentene, og det er også frygten for disse, der har gjort, at de har valgt at mødes på Fristaden; så der ikke sidder nogen af lovens håndhævere og lytter med.

DE TRE REPUBLIKANERE MÅ SANDE, at de ikke bliver flere, så der er intet andet for end at begynde indgangsmarchen forklædt som nationalister.

Allerede på vej ud af Christiania er der grobund for afsløring af, at de tre republikanere ikke er nationalromantikere. På vej under Fristadens indgangsbue ryger Dannebrog direkte ned i en mudderpøl, og således har vi allerede få meter fra start det første eksempel på landsforræderi.

Undervejs på vej ind mod Christiansborg bliver begge flage tilsmudsede i skidt og møg, og det er hverken bedre eller værre, end at det rammer flere civilister i ansigterne, da republikanerne møder vinden på Knippelsbro.

OMKRING BØRSEN BEGYNDER DET at stramme til. Der er få mennesker på denne jord, der kan blive så øjeblikkeligt sure som jyder, der har kørt til Djævleøen med DSB for at stå i fire timer og glo på en tom balkon, hvorfor det mildest talt skaber dårlig stemning, da de tre republikanere begynder at mase sig frem mellem folkemængden.

Imens de to danske republikanere prøver at møve sig frem til rytterstatuen, forsøger Ina at få fat i de svenskere, der angiveligt er her.

”Var är vi just nu? Jag behöver veta, så jag kan berätta för de andra, var vi är,” spørger hun, og jeg forklarer, at vi er ved Børsen, men det skal hun ikke sige, for det vil svenskerne ikke kunne forstå, og desuden vil der være en overhængende fare for, at svenskerne tropper op inde ved Bjarne Corydon for at forlange rullende hoveder.

KONG FREDERIK X ELSKER FART, hvem husker ikke hans køretur over en lukket Storebæltsbro i forbindelse med Sportsgalla 2015, og med cirka samme omdrejninger i sekundet som en kongelig højoktan kan yde, sætter Rasmus Malver nu tempoet op. Der er bare den lille detalje ved Rasmus Malvers fart, at han mister de to andre republikanere i sin flugt mod stjernerne.

Formanden og svenskeren står faktisk ok, hvis ikke det var, fordi alle omkring dem begynder at komme med ikke så positive tilkendegivelser om det faktum, at de har mast sig ind foran mennesker, der har stået og frosset i mange timer, og det sågar med et kæmpe Dannebrog, der er pissestort og dermed pisseirriterende og synsbegrænsende. 

”Flyt jer nu,” råber en fyr i tyverne lettere aggressivt.

”Vi prøver at komme ind til ham der,” siger formanden henvist til det mudrede, kæmpestore Dannebrog, der er i omegnen af tredive meter fremme.

Et par gange prøver formanden at presse sig igennem, men royalisterne er mere urokkelige end sværdet i stenen. Et snert af panik rammer formanden.

Planen er mislykkedes. Folk er sure. Alt er galt. Men da alt ser mørkest ud, kommer Dannebrog nærmere og bringer lyset tilbage.

”Jeg kunne ikke stå deroppe. Jeg blev truet på livet. Flere truede mig med tæv,” siger Rasmus Malver. De tre republikanere bliver enige om at søge udad. Folk er for sure. Det er ikke rart, at folk er sure.

Men I havde vel regnet med, at folk ville blive sure?

”Ja, men vi havde ikke regnet med, at de ville blive sure allerede inden, vi hev banneret ud,” siger formanden.

HELT OMME BAGI, til højre for Holmens Bro og helt op ad hegnet, der omringer Københavns Kanal, ender de tre republikanere med at stå. Det er meget langt fra kameraerne dækningsområde.

End ikke her har de god plads, hvilket ender med at være en af undskyldningerne for, hvorfor de ikke vil hive det banner op, de har pakket ned i rygsækken og transporteret herind i dagens anledning. Et banner, der skulle invitere til en dialog om fremtidens kongehus og en revision af Grundloven.

Her er de andre undskyldninger for, hvorfor de tre republikanere overvejer at afblæse demonstrationen tyve minutter, før den skal løbe af stablen:

Folk er for sure.

Der er ikke mødt nok republikanere op. Det var meningen, at de skulle være mindst 10, og at der skulle være nogen, der havde sodavand med, der kunne blive delt ud til de omkringstående royalister, så de ikke ville blive alt for sure over banneret.

De står for langt væk.

Der står en ældre herre lidt til højre for dem i en grøn jakke, der ser sur ud, og vist også sagde noget med, at hvis ikke de flyttede sig, så…

De har for lidt plads.

”Jeg er også sulten,” siger formanden.

”Det er jeg ked af. Jeg havde godt tænkt på at tage mad med, men jeg gad bare ikke, for nu har jeg allerede stået for alt andet,” siger Rasmus Malver.

Så I har ikke tænkt jer at demonstrere?

”Jeg kan ikke se, hvordan vi skal få det til at give mening,” svarer formanden.

”Vi gik over til vandet, fordi vi tænkte, at vi så kunne stå oppe ved hegnet og ikke være i vejen for nogen. Men der er så også nogen, som hellere vil se på vandet end på det, der sker. Så er det også svært,” siger Rasmus Malver henvist til, at der står en ældre kvinde og kigger på vandet. Hun vender sig om og vrisser:

”Jeg kigger også på flagene!”

Er revolutionen død?

”Det kan være din overskrift: ’Revolutionen er død’. To sølle mænd og en svensk veninde, som kom ud for at prøve…”

...og så turde I ikke rigtigt alligevel…

”…og så turde vi ikke rigtigt alligevel,” siger Rasmus Malver.

Der er dårlig stemning. Telefonforbindelserne er røget, så svenskeren har givet endegyldigt afkald på at få fat i de mange svenskere, der angiveligt er her. Formanden griner som en, der er på nippet til et nervesammenbrud ved tanken om fiaskoen. I ægte Rasmus Paludan-stil, tager Rasmus Malver det egentligt rimeligt cool.

Har I tænkt over, at hvis I ikke gør noget, så ender I bare med at flage for kongehuset?

Der er 10 minutter tilbage, men end ikke det giver republikanerne blod på tænderne. De børster det af:

”Ja, det har du ret i, det gør vi. Vi er en fiasko.”

TO MINUTTER I BALKONTID sker der dog noget. En tilskuer, der hidtil har stået oppe ved hegnet, har rykket sig. Et hul er opstået. Rasmus Malver hopper ud på den anden side af hegnet, og republikanere får febrilsk åbnet rygsækken, hevet banneret ud, smidt den sidste respekt for Dannebrog ud ad vinduet og stripset det sorte modstandstykke på pælene. Kong Frederik går ud på balkonen, imens Rasmus Malver bevæger sig på grænsen til at falde i vandet.

Banneret strækkes ud mellem de to pæle.

Det er nu.

Det er nu, royalisterne vil blive sure, civilbetjentene vil komme strømmende, og advokaterne skal aktiveres. Det er dette banner, der skal sætte gang i en debat om afskaffelsen af det danske kongehus.

Det er i banneret, magten ligger, det er i banneret, hele budskabet ligger, det er med banneret, de tre republikanere vil komme i internationale medier, hvilket vil føre til, at de kommer i nationale medier. Det er med det banner, det hele kulminerer. Banneret, hvorpå der står...

’Giv os demokrati’.

Hvem fanden er det, der i det 21. århundrede er imod demokrati?

Ikke engang royalister er imod demokrati.

Hele dagen har republikanerne gået og talt om anholdelser, tæsk og inddragelse af advokater for blot at pakke et banner ud, hvorpå der står ’Giv os demokrati’. Der er ingen brændende kongedukke, ingen reference til den franske revolution, ingen opfordring til abdicering, der står ikke engang, at de vil afskaffe kongehuset. Der står bare, at de vil have demokrati, hvilket den skarpe læser vil bemærke, at vi allerede har i Danmark.

Reaktionerne fra de omkringstående royalister er ikke engang tæt på chokerende. De er ligeglade. Hende den ældre kvinde, der tidligere var i mundhuggeri med republikanere over, om hun måtte kigge på vandet eller ej, står endda og hjælper formanden med ikke at falde i vandet.

Da kongen forlader balkonen, spørger jeg republikanerne, om de selv syntes, det havde været en vellykket operation.

”Det synes jeg. Jeg lagde også mærke til, at kongen fik øje på os,” siger Rasmus Malver. 

Hvordan kan du vide det?

”Jeg så det.”

Hvordan kan du se det? Han er jo ekstremt langt væk…

”Jeg kunne fornemme, at han fik øje på os.”

DET TYNDER en anelse ud i folkemængden. Muligheden for at bevæge sig genopstår. Én, der benytter sig af denne mulighed, er en betjent i uniform, der nærmer sig de tre republikanerne.

”Så for søren, nu kommer politiet!” råber formanden med samme engagement som et barn juleaften, samtidig med at han går halvt i panik, og det virker til, at de to danske republikanere er i tvivl om, hvorvidt de skal folde banneret endnu mere ud eller pakke det sammen. Men sikkert er det, at de forbereder sig på at blive taget af lovens lange arm.

”Så gik den ikke længere!”

Men det gjorde den, for betjenten gik lige forbi dem.


I en tidligere udgave af denne artikel citerede vi Rasmus Malver for at råbe "Så for Søren, nu kommer politiet." Dette var dog Mads Rundstrøms udtalelse. Der stod ligeledes, at Rasmus Malver hed Rasmus Paludan Malver. Det er nu ændret, da vi er blevet gjort opmærksomme på, at han ikke længere går under navnet Rasmus Paludan Malver, men nu blot Rasmus Malver.