Teknologien og finishen er i top i den nye Xpeng. I alt fra sæder til materialevalg emmer bilen af luksus.
Teknologien og finishen er i top i den nye Xpeng. I alt fra sæder til materialevalg emmer bilen af luksus.

Denne bil er et reelt – og prisvenligt – alternativ til Mercedes-Benz EQE og BMW iX

Den kinesiske Xpeng G9 bliver nu produceret i Europa. Samtidig er bilens komfort og køreegenskaber blevet opgraderet markant. 

Offentliggjort

BEDØMT PÅ UDVIKLINGEN inden for el-SUV’er virker det efterhånden som en disciplin i sig selv at få bilerne til at fylde endnu mere. Den opdaterede Xpeng G9 gør i hvert fald sit til at understøtte den tese. 

SUV’en fra det kinesiske mærke placerer sig solidt i den tunge ende af klassen. Resultatet er en bil, der med en vægt på næsten 2,4 ton føles stabil og rolig på vejen. Den glider ubesværet gennem bytrafik og ligger afslappet på motorvejen, hvor affjedringen er tydelig og komfortabel.

Indtrykket ved vores test af G9 er også, at den som minimum er på niveau med flere af sine nærmeste konkurrenter som eksempelvis Zeekr 7X og Smart #5. Materialerne føles gennemførte, og den justerbare lårstøtte i førersædet er en god opjustering, når det gælder længere ture. 

Et mere opsigtsvækkende punkt er Xpengs nye samarbejde med Porsche Engineering, som har været involveret i udviklingen af undervognen på G9.