Aarhusiansk virksomhed vil lære danskerne at drikke lokal frugtvin

Kigger du klimabevidst efter lokalt producerede varer, når du handler, men alligevel sniger en flaske fransk eller italiensk vin ned i din indkøbskurv? Det vil den danske virksomhed med det læskende navn Sjask ændre på. Siden 2020 har virksomheden lavet vin på frugt, bær og pastinakker fra Aarhus og omegn, og spørger man dem, skal danskerne blive meget bedre til at drikke dansk og lokalt.

Aarhusiansk virksomhed vil lære danskerne at drikke lokal frugtvin
Offentliggjort

”EGENTLIG STARTEDE DET hele som et nordjysk hiphop-orkester,” fortæller Jeppe Abildgaard mig. Han er deltidsmusiker, køkkenmedhjælper på en højskole og medejer af den aarhusianske frugtvinsvirksomhed Sjask.

Sammen med de tre venner Jonas Bøgh Larsen, Mathias Skafte og Niels Thomsen har han været med til at starte virksomheden Sjask, der laver cider, natur- og frugtvin på æbler, druer og bær fra Aarhus og omegn.

I 2020 tog tre af vennerne det første spæde tilløb til vinfirmaet. Jonas Bøgh Larsen og Jeppe Abildgaard kendte hinanden fra deres tidlige ungdomsår i Vendsyssel. Niels Thomsen og Jeppe Abildgaard gik på efterskole sammen, og i starten af 10’erne flyttede de tre venner til Aarhus.

Sammen med nogle andre nordjyder, de mødte igennem studiet, dannede de hiphop-orkesteret Sjakket. I syv år spillede de sammen, men omkring 2020 stoppede de, og et tomrum opstod.

”Vi manglede noget at samles om, og derfor begyndte vi at eksperimentere med at lave vin på frugter og grøntsager,” fortæller Jeppe Abildgaard.

10 år tidligere havde Jonas Bøgh Larsen og Jeppe Abildgaard allerede på hobbyplan forsøgt sig med at lave frugtvin ud fra gamle opskrifter, de havde fundet hjemme hos deres forældre. Da bandet blev opløst, spirede en ny idé: Sjask.

Fra venstre: Mathias Skafte, Jeppe Bejer Abildgaard, Jonas Bøgh Larsen og Niels Eli Kjær Thomsen.
Fra venstre: Mathias Skafte, Jeppe Bejer Abildgaard, Jonas Bøgh Larsen og Niels Eli Kjær Thomsen.

DET LÅ IKKE ligefrem i kortene, at vennerne skulle lave vin. Jeppe Abildgaard er uddannet i Indienstudier og Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet. Jonas Bøgh Larsen er uddannet historiker. Niels Thomsen er uddannet arkitekt. Det samme er Mathias Skafte. Han og Niels Thomsen arbejder på samme tegnestue, og derigennem blev han en del af Sjask.

De første vinforsøg blev lavet på pastinakker og forskellige danske bær. Deres venner og bekendte, som de serverede det for, lod til at kunne lide det, og det gav Sjask-holdet blod på tanden.

Samtidig rullede naturvinsbølgen for alvor ind og Danmark, og mange bekendtskaber i den aarhusianske restaurationsbranche gav dem troen på, at der var et marked for at producere vin på lokale råvarer.

I dag producerer de omkring 8.000 flasker om året. De fleste går til restauranter, barer og caféer i og omkring Aarhus og Djursland samt diverse kulturelle events på Institut for (X) i Aarhus, hvor Sjask holder til.

UDGANGSPUNKTET ER ENS for stort set alle Sjasks flasker: De plukker æbler i alle afskygninger fra plantager, der er alt mellem 30 og 100 år gamle, på Djursland og nord for Aarhus. Æblerne hældes i en stor frugtpresse, der minder om en kompostkværn. Bagefter ryger den pressede masse i en såkaldt hydropresse, hvor saften presses ud.

Til sidst kommer saften i ståltanke, og efter 1-2 dage begynder den at gære. Cideren er vildgæret, hvilket betyder, at der ikke er tilsat noget som helst andet end æbler.

”Basen i sig selv smager rigtig godt, og vi sælger meget af den. Men den del, vi ikke bruger til ren cider, laver vi frugtvinen på,” fortæller Jeppe Abildgaard.

Alt efter hvornår bærrene og frugterne er modne, tilføjer de dem direkte til cideren. Dermed sker der en ny form for gæring.

”Vi arbejder meget med blommer, kvæder og aronia, som er surt bær, men smager helt fantastisk, når man blander det med æbler.”

Alle frugterne og bærrene finder de i Aarhus og omegn. Noget af det plukker de i den vilde natur, og noget er fra etablerede plantager, hvor de betaler for at må plukke.

De senere år har de fået adgang til nogle vinmarker omkring Aarhus og er begyndt at lave rødvin, rosé og hvidvin i små mængder. Drueskallerne, der er tilbage, efter vinen er presset, tilføjer de til noget af cideren.

”Der sidder stadig masser af smag i skallerne, og når man tilføjer det til cideren, får man et produkt, der smager hen ad vin,” siger Jeppe Abildgaard.

Sjask kommer også på dåse.
Sjask kommer også på dåse.

DRØMMEN FOR SJASK er ikke at skalere meget op. I dag har alle fire medejere enten del- eller fuldtidsstillinger ved siden af. Og det har de altid haft. Markedet er ikke stort nok, vurderer de, og processen er tidskrævende og dyr. Det gør det svært at skalere op, fortæller Jeppe Abildgaard.

Ifølge ham er Sjask en god blanding af kammeratskab og forretning. Opgaverne deles de om, og alle hjælper til, hvor der er brug for det. Men produktionen og virksomhedsdelen står Jeppe Abildgaard og Jonas Bøgh Larsen primært for, hvor Niels Thomsen og Mathias Skafte primært står for det grafiske og den visuelle identitet.

Papirarbejdet er ikke Jeppe Abildgaards foretrukne, han kan bedre lide at have hænderne i produktionen og servere det færdige produkt for kunderne. På sigt håber han, at virksomheden kan blive økonomisk bæredygtig, så der endda kan trækkes nogle penge ud en gang imellem, men visionen for Sjask er en anden:

”Vi forsøger at slå et slag for, at folk skal drikke mere dansk og mere lokalt. Derfor opfordrer vi også folk til selv at producere cider derhjemme. Det handler om at give folk en bedre forståelse for, hvad man selv kan producere fra naturens side.”