Zidane vinder det spanske mesterskab

5 ting vi har lært om fodbold denne uge

De store europæiske ligaer er slut, og nu gælder det de sidste pokal-kampe. Karsten Krogh runder op og ser fremad.

Der er meget kritik af Arsenal og Premier League i denne sæson, men faktisk har Arsenal lavet 75 point og dermed fire mere, end de gjorde i sidste sæson, hvor de fik sølvmedaljer. Problemet er bare, at alle de andre tophold også har fået flere point end sidste år.

Manchester United fik 66 point sidste sæson – 69 i år. City fik 66, men har lavet 78 i år. Liverpools tal er 60 og 76, Tottenham, der jo faktisk havde en kanonsæson sidste år, lavede 86 mod sidste års 70. Og så har Chelsea altså lige præsteret 43 point mere end sidste års håbløse 50 point.

I det hele taget er toppen helt stukket af i denne sæson. Southampton på en 8.-plads har 15 og 19 point op til Everton og Manchester United på henholdsvis 7.- og 8.-pladsen. Men de har kun seks point ned til Watford ni pladser længere nede på 17.-pladsen. Der har i realiteten været tale om to forskellige ligaer. Premier League har simpelthen været ekstremt top-heavy.

Zidanes triumf

Real Madrid vandt det spanske mesterskab, og træner Zinedine Zidane sagde bagefter, at det her var det største i hele hans karriere. Det var der en del, der undrede sig lidt over fra en mand, der har vundet VM, EM og Champions League som spiller. Men man glemmer, at Barcelona faktisk har været ret så suveræne i La Liga det sidste årti.

Real Madrids mesterskab er faktisk kun det andet i ni år. Ronaldo har været i Real Madrid siden 2009, men havde indtil denne weekend kun vundet et eneste mesterskab med sin klub. Messi og hans musketerer har simpelthen været altdominerende de seneste mange år. I ligaen, i hvert fald. I Champions League har Real Madrid med to titler i de seneste tre år og en finaleplads om et par uger fulgt ret pænt med.

Intet på spil for FCK og BIF

Folk og røvere har kritiseret FCK’s og Brøndbys manglende præstationer på det seneste. Men det er altså bare svært at få et hold professionelle fodboldspillere til at præstere deres yderste, når der ikke er noget på spil.

Hvis man tror, at man bare kan kræve, at spillere kaster sig ind i nærkampene og risikerer skader og karantæner, når der ikke er nogen grund til det, har man aldrig prøvet at spille en fodboldkamp og være foran 3-0.

Sure Herning-folk brokker sig over, at FCK ikke gav sig fuldt ud i nederlaget mod Lyngby denne weekend. Please! Det var heller ikke ligefrem et toptunet FCK, der tabte til FCM sidste weekend, selvom FCM fejrede det, som havde de vundet en VM-finale.

Da FCM vandt mesterskabet for et par sæsoner siden med deres hjemmesejr over FCK, holdt de stort set også op med at spille de sidste runder. Og de havde ikke engang en pokalfinale, der ventede, som det er tilfældet med FCK og BIF.

Det er åbenbart kun Bayern, der bliver ved med at splitte modstandere ad, selvom mesterskabet for længst er afgjort. Onde tunger vil vel mene, at de vandt det tilbage i august 2016, og at de eneste kampe med noget på spil for Bayern i denne sæson har været knockout-kampene i Champions League. Oh, well. Det er en anden snak.

Contes magi

Mens både José Mourinho og Josep Guardiola har været mutte, indesluttede og småarrogante det meste af sæsonen – i Mourinhos tilfælde ikke specielt uventet – har både Liverpools Jürgen Klopp og Chelsea Antonio Conte været et friskt pust i Premier League.

De har selvfølgelig også begge fået fine resultater. Chelsea har vundet et ret suverænt mesterskab med flot fodbold, og Liverpool har fået en 4.-plads, der giver adgang til kvalifikationskampe til at komme i Champions League.

Kvalifikationskampe, blev der sagt. Liverpool-fans bør huske, at de kampe bestemt ikke er en walkover. Sidste år tabte Roma, der alt andet lige er bedre end Liverpool, til Porto og missede chancen for at komme med i det fine selskab. Det samme kan sagtens ske for Liverpool.

Men Klopp og Contes åbne og venlige approach til pressen og ikke mindst deres meget medrivende opførsel på sidelinjen har vundet mange hjerter. Man kan selvfølgelig altid sige, at en træner skal måles på resultater og ikke på, hvordan de opfører sig på sidelinjen.

Men man sender altså nogle vigtige signaler til fans og publikum, når man tydeligvis lever og dør for sit hold – nøjagtig ligesom de fans, der har betalt en formue for at stå på stadion og de børn, der sidder derhjemme foran skærmen i hele verden i deres Liverpool- og Chelsea-trøjer.

Fodbold er trods alt en underholdningsbranche, og det gør altså ikke noget, at trænerne også underholder og i øvrigt er gode forbilleder for fansene derude i stedet for konstant at brokke sig over dommere og kampprogram og dumme journalister.

Ajax i vores hjerter

Der er finale i Europa League onsdag, og det er altså det mest interessante match-up i den finale i årevis. Europa League - eller den spanske pokalturnering uden vores fire bedste hold, som den kaldes i Spanien – har altid været lidt 2. division. Men denne kamp mellem et ungt, ekstremt offensivt og underholdende Ajax-mandskab er noget helt specielt.

Økonomisk er de to mandskaber på hver sin planet. Manchester United har de sidste tre sæsoner brugt omkring 4,5 milliarder på indkøb af spillere. Det er mere, meget mere, end Ajax har brugt på spillerindkøb siden anden verdenskrig.

Hvis man tager Ajax’ ti dyreste spillere , og der er altså folk som Luis Suarez og Zlatan Ibrahimovic imellem, og lægger deres pris sammen, har de tilsammen kostet mindre end de cirka 900 millioner kroner, Pogba kostede denne sommer.

United har kvalitetsspillere på stort set alle pladser og en meget stærk bænk, men spiller med håndbremsen trukket og har fx spillet uafgjort ti gange på Old Trafford denne sæson.

Ajax spiller hovedløs angrebsfodbold med en flok unge knægte, og det vælter ind med mål i begge ender i deres kampe. Da de slog Lyon 4-1, sluttede de kampen med en gennemsnitsalder på 20, og det var altså med 30-årige Lasse Schøne på banen. Kasper Dolberg er stadig kun 19, og Justin Kluivert, søn af Patrick Kluivert (eller Nightclub, som han bare blev kaldt i Newcastle; det bedste øgenavn ever?) er kun 17 år gammel.

Er man United-fan, holder man selvfølgelig med de faldne giganter fra Manchester, men er man neutral eller måske ikke den største fan af Mourinho og United, er det svært ikke at håbe på 4-3 til Ajax med Kasper Dolberg som matchvinder i 120. minut.

LÆS OGSÅ: Kasper Dolberg: ”Jeg opfatter det næsten ikke, når jeg scorer. Det sker bare"

LÆS OGSÅ: Stærk præstation: Sådan kom Mikkel Boe Følsgaard i form til boksefilmen ’Den bedste mand’

 LÆS OGSÅ: Manchesters Citys Leroy Sane afslører uheldig tatovering – af sig selv

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold, Kasper Dolberg, Ajax Amsterdam, Brøndby IF og FCK