Hvordan startede du med at skate?
”Jeg var tre år, da jeg første gang fik et skateboard. Det var min far, der gav mig det, og jeg gik faktisk i gang med at skate med det samme efter det. Jeg havde virkelig meget energi som barn og kunne snildt være ude på boardet i otte timer om dagen. Der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at skate med inde i Copenhagen Skate Park i Fælledparken. Det er også der, jeg har stået det meste af mit liv – undtagen lige for tiden, hvor jeg bor i Klitmøller i en campingvogn med min kæreste. Det gik ret hurtigt op for mig, at jeg kunne finde ud af det, jeg var vel 5-6 år gammel.”