Selvom modeugerne blæser forbi i Paris og Milano, er det alligevel et lille lookbook fra Soulland, der meget vel kan løbe med alt opmærksomheden på vores breddegrader. Lookbooken er for forår/sommer 2014 og viser dermed tøj fra den kollektion, Soulland ikke viser til deres shoe ved Copenhagen Fashion Week til august.
Inspirationen til kollektionen fra Soulland kommer fra Bauhaus-skolen, der eksisterede i Tyskland fra 1919 til 1933 og siden har levet videre som arkitekturretning og fungeret som uudtømmelig kilde til inspiration for designere og arkitekter lige siden. Kollektionen har fået titlen 'Katastrophe', selvom den umiddelbart ser ud til at være under fuld kontrol: Soullands efterhånden karakteristiske broderede sweatshirts introduceres i to nye varianter, håndlavede allover-print føres videre i tre nye udgaver ligesom også Soullands varsityjakke kommer i nye farver. Det mest futuristiske stykke tøj i kollektionen må afgjort være en trenchcoat i et skinnende tech-materiale, der kan ses herunder.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.